FraDengamleHerresSkuffer

83

Forinden Omtalen af selve det gennem Hostrups Sangspil udødeliggjorte „Christian Firtal“ er det dog værd at mindes, at Ejendommen, hvad man kan se af en Plade i Muren paa Mellembygningen, alleredeeropført af en Borgermand Jens Pettersen i Aaret „sytten Hun­ drede tre Gange ti og otte“ ; man ved ogsaa,atAgent Holck, „de Fattiges Tolk, Sygekassens Patriark“ , som Wessel kalder ham, boede her i Slutningen af det attende Aarhundrede, og at „Christian Firtal“ havde sine Lokaler i Stueetagen, og at Navnet lige saa lidt havde med Christian den Fjerde at gøre, som Naboejendom­ men, Den kgl. Porcellænsfabriks Gaard, har haft nogen Forbindelse med Dyveke at gøre, af den simple Grund, at den er bygget 100 Aar efter, at Dyveke spiste de for hendes Liv saa skæbnesvangre Kirsebær. „Christian Firtal“ har sit Navn af, at den første Restauratør hed Christian (Hansen), og Ejendommen var den Gang Nr. 4. Naar Hostrup kalder Værten Hansen i 1844, passer det ikke; han var død for længe siden, Klints Vært hed Jens Madsen Tjørnelund. Han var en bred og hyggelig Mand, der styrede hele Kodillen med sin dygtige Kone i Køkkenet, og han serverede lige som Lars Mathissen paa Frederiksberg i Skjorteærmer; hans Medhjælpere, der ikke kaldtes Opvartere, Kelnere eller Tjenere, men Karle, havde ogsaa Skjorteærmer og lange, hvide Forklæder for. En af de mest kendte af dem, var den senere Postholder Ole Larsen paa Købmagergade. Der var to Hovedværelser, et til Gaden og et til Gaarden; men indenfor det sidste var der et mindre Værelse, hvor de egentlige Stamgæster, pæne Borger- mænd (Spidsborgere eller Filistre kalder Klint dem) om Aftenen fik deres Romtoddy og morede sig over Jens 6*