FraDengamleHerresSkuffer

80 Naar man paa foranstaaende Billede endnu aner den landlige Udsigt ad Nørrebro til med Observatoriet til højre og Kommunehospitalet til venstre, med den morsomme gamle Kandidatgang fra Hospitalet ad Byen til og det i Baggrunden blaanende Landskab, Nørrebro endnu den Gang var; naar man ser de sidste Rester af Volden med de forhuggede gamle Træer — naar man slet ikke længere kan forstaa, hvor alt det egentlig laa, ja, naar Broen fra Nørreport kun huskes ved, at vi synes, at den var nok saa smagfuld som det, vi igennem Kighuller i Plankeværkerne kan ane os til om Frem­ tidens København, saa har vi Grund til at huske, at Tiderne skifter, og at vi i Stedet for at smykke og hygge vor By — med Blikket paa dette Billede — kan sige med Præsten i „Intrigerne“ — „saa faar man, min Ven, kun det gamle igen“ , og med Kaalund , at vi stadig triller Minderne væk paa Skubkarrer. I vore teaterglade Dage, hvor Guldet rasler i Direk­ tørernes Kasser, hvor Teatrene sælges, og der byttes Gaarde mellem Skuespillerne, og hvor alt dette betragtes og behandles af en vis Del af den københavnske Presse som en Slags Verdensbegivenheder, kan man ikke rigtig forstaa, hvorledes København i saa lange Tider kunde nøjes med kun eet Teater, endda betydelig mindre end det nuværende kongelige. Og da man saa sent som i 1859 for Alvor optog Tanken om at oprette Privatteatre og give disse Privi­ legier, mødte dette den heftigste Modstand hos en gam­ mel Teaterrotte som J. L. Heiberg, som endog skrev en