FraDengamleHerresSkuffer

78 noget fredeligt Mødested for sværmende unge; det er en ganske ordinær Genvej fra Østerbro til Byens saa- kaldte Hjerte, og det Ammernes Eldorado, det ogsaa har været, da Gardisterne kunde træffe deres Pige der, er lige saa brat forsvundet som Begrebet, der i Heibergs Fantasi lod foregaa „Et Eventyr i Rosenborg Have“ . Poul Møllers „Hans og Trine“ mødes aldrig mere der; de er brutalt henvist til Fælledparken; den gamle Pe­ dant, der sneg sig derind langs Væggene i Byens Gader som en Hønsetyv, faar ej heller Lov til det, Rekonvale­ scenten finder ikke længere Trøst ved i den indre By „at flytte fra den forhadte Lænestol“ ud i det grønne i Kongens Have, og han behøver ikke med sin svage Haand at beskytte sig mod den blanke Sol; det besørger de høje Huse omkring godt nok. Hvem skulde ogsaa tænke sig Muligheden af, at en ung Moder nutildags skulde sætte sig paa en Bænk i Kongens Have og synge de berømte O r d : Ak nej, nu er det snottede Polakbørn og deres evigt skændende Forældre, der .befolker vor tidligere skøn­ neste Park. Der var ogsaa nogen Idyl over Dagen og Tiden, den Gang man rev Voldene ned, og dog er det ikke længere siden, end at den jubilerende Olaf Poulsen kan tale med om, at Datidens Blade talte mere om Vol­ denes Sløjfning og Demarkationslinjens Ophævelse end om hans og hans Broder Emils Debut paa det kongelige Theater i 1867. Det andet var en Begivenhed, som vakte selve Kaalunds Harme. „So v sødt, mit lille Nusseben, stil dine Pusselanker; i Drømme vil Guds Engle smaa dig læ re smukke T anker“ .