FraDengamleHerresSkuffer

77 at de endnu ejer det „Kan du hu sk e?“ i sig, som først holder op at tale, naar man en Gang fjerner de Stene i Husene, som ikke kan tie, hvad enten de hvisker om Cort Adeler eller Tordenskjold , eller de siger „Asiatisk Kompagni“ eller „Bombebøsse“ . Volden bliver kun Anlæg, aldrig mere Vold, dertil har vi været for onde ved dens Udsigt og ved den selv.

T i d e r n e skifter, siger man, men der er det ejen­ dommelige ved dem, som vi med Præsten i Ho­ strups „Intrigerne“ maa erkende, at de gentager sig. Lad ham saa nok saa meget synge om, at

„den gamle Gemytlighed jager man væk, hver Pog lader høre sit kritiske K væ k “ ,

og lad os smile deraf; han faar dog til syvende og sidst Ret i sin Konklusion om, at vi ad Omveje dog naar til Maalet, naar han synger:

„O g saa faar man, min Ven, kun det gamle igen“ .

Hvis det endda kun var det gode gamle, man fik igen, men, ak, det er det ikke. „Erindrer De, det var i Kongens H a v e ?“ kunde een af J L. Heibergs Elskere synge til sin tilbedte, da han mødte hende derinde den første Dag i Maj; men nu har Hyacinthen ikke Spor af Grund til at bøje sig bedrøvet, fordi den skønne gik saa hurtigt den forbi. Kongens Have er ikke længere