FraDengamleHerresSkuffer

75 Der var ingen, der den Gang havde tænkt paa at gøre Volden i Stand igen, den var vild endnu, og skal jeg sige min oprigtigeMening, synes jeg, at den nu i det nye Anlæg derude er blevet lidt for friseret, lidt for glatkæmmet; men det gaar vel forhaabentlig af den, naar „Folket“ , dette ubegribelige Element, som til daglig irri­ terer med Smørrebrødspapir, men faar Ret til sidst i sin „Jeg alene ved“ , — har faaet Bugt med alt det an­ lagte og selv laver det hele, som det vil. Men Holger Drachmann og jeg gik altsaa derude, hvor nu alt, hvad der hedder Udsigt, er spærret, og han sagde de underlige Ord: „Kan du huske 1659?“ Det kunde jeg ikke; men jeg vidste, hvad der var sket paa Kallebodernes Bastion, da Svenskernes hvide Skjor­ ter var for mørke til ikke at. røbe dem paa den hvide Sne, den Gang, vi sloges om og for vor gamle By. Og Drachmann sagde nogle mærkværdige Ord, som jeg ikke husker mere; men de var en Blanding af alt det store, der skete den Gang, og Erindringen om Fru Hei- berg, der omtrent fra samme Sted huskede paa Jokum og Lisbeth, der maa have boet der ude et Sted, hvor man kunde se hen fra Christianshavns Vold, — og saa blev Drachmann pludselig vred og bandede som en af de Svenskere, der søgte ad den Vej at æde vor By, og han sagde: „Nej, se dig nu for, og tænk dig blot 10 Aar frem i Tiden, saa er denne Udsigt ødelagt, saa er Amagerland ikke længere Amager, saa er den Sundby, saa knejser de høje Huse og æder det alt sammen, og saa maa vi ud til Dragør og Kongelunden for at finde Natur. Og der kommer vi vel nok med Jernbane!“ — Det er mærkeligt, saa Drachmanns Ord fik Ret. Der ligger ingen Landsbyer at øjne mere fra Christians­ havns Vold; den Andemad, der endnu er i de smaa