FraDengamleHerresSkuffer

68

Brand i 1850 synger, at der foruden en Flok Lazarusser ogsaa . . var fine Folk iblandt, Jø sse s, der boede en Løjtenant.“ Det var en stakkels, forhutlet Løjtnant Gelespi , for hvem det var gaaet tilbage; men han var af god Familie, derfor holdt Madam Granberg sin Haand over ham, skønt han hørte til Gadens mest berygtede Drukken­ bolte. Han var for Resten i nær Slægt med afdøde kgl. Skuespillerinde, Fru Emma Thomsen, der dog aldrig personlig havde kendt ham, men vidste at fortælle noget om dette Familiens bête noir. Det er ogsaa et herligt Billede, man gennem Recke faar af dette Slukningsarbejde, naar man læser, at

„hvem der nu i Senge laa naaede knap at faa Bukser paa,

men hvem der stod og sov, Hurra! frelste sit Liv og sit Tøj endda“ ; og den drukne Mand, som blev slæbt ned, og som raabte til Granberg:

„Firskilling gav jeg dig, min Ven, maa jeg saa be’ om de to igen“ .

var en af de „staaende Gæster“ , der ikke, da Ilden ud­ brød, havde faaet Tid til at faa Penge tilbage, fordi han ikke var „liggende“ Gæst. Det kostede nemlig det halve at staa. Ærligt nok indrømmer Recke, at han ikke ved, „hvor mange Mennesker der er brændt“ , „ — og hvem det er, man ej kan se, for man finder kun M averne“ . Der indebrændte imidlertid ingen ved „Pjaltenborg“ s Brand, saa vidt mig bekendt.

*