FraDengamleHerresSkuffer

58 Fodture. Siden blev det et udmærket Madsted, og det * er det den Dag i Dag, et Sted, vi, der holdt saa meget af at komme her som unge — af og til ogsaa i Smug i et af de lukkede Lysthuse ved Siderne i Selskab med en af Skovens lette Sangersker — nikkede til som til en god gammel Bekendt. Og nu skal denne sidste Del af det gamle Char- lottenlund ogsaa forsvinde. Det er solgt til Udstykning. Det vil gøre alle os ondt, der holdt af Skoven, som den var, og nu føler os fremmede i den, som den er. Vi synes, det er Synd mod vore Ungdomsminder. N a a r gamle Biskop Nicolaj Edinger Balle i sine seneste Aar gik over Kirkegaarden ved den ved Ildebranden 1795 ødelagte St. Nicolai Kirke, rystede han bedrøvet paa sit ærværdige Hoved, saa Lokkerne i hans hvide Paryk dinglede; han kunde ikke fatte, at dette Herrens Hus, hvorfra det rene Evangelium dog første Gang her i København havde lydt fra Hans Tavsens danske Læber, ikke skulde rejses igen; vi havde jo dog Raad dertil; thi medens Ufred rasede i det øvrige Europa, havde driftige Købmænd sejlet Guld og Kost­ barheder hjem til Danmark. Gang paa Gang rejste disse solide Borgere deres eget Slægtehus, der var Erichsens og Harsdorjfs paa Kongens Nytorv, der var Peschiers ved Holmens Kanal, og ude i Byens Omegn fortalte Sommerlystgaarde som det Constantin Brun'ske Sophien- holm ved Frederiksdal og de Conincks Dronninggaard ved Lyngby om Soliditet og Kærlighed, som fik den gamle Bisp til at undre sig over, at disse gode Borgere glemte deres eget Gudshus; — thi det havde altid været Borgernes Hjerte-Kirke frem for Vor Frue og Trinitatis.