FraDengamleHerresSkuffer

56 for ikke at røbe deres egne Tilbøjeligheder foretrak det noget højtideligere Gyldenlund, hvor der forøvrigt ogsaa var Syngepiger. Men Skoven selv, hvor var den hyggelig. Vi Drenge kendte den jo ind og ud; vi vidste, at den bedste Plet for en rask „Røver og Soldat“ laa imellem Grøndals­ huset langs Hegnet ned til Jernbanelinjen; de bedste Brombær plukkede vi paa Gærdet lige bag de uartige Telte. Endvidere vidste vi, at lige før vi kom ind i forstbotanisk Have, voksede de gule Primula veris, som vi gravede op for at plante dem om hjemme i vor egen lille Have, hvor de for Resten aldrig trivedes. Vi kendte „Grøftevejen“ langs det sydlige Hegn ned til Constantia, hvor vi skulde springe over 8—9 Grøfter for at vinde frem, og hvor der kunde have været et Eldorado for Haletudser, hvis ikke vi Drenge havde næret en uimod- staaelig Interesse for deres Udvikling ved at samle dem i Flasker, der sikkert ikke har været i Overensstem­ melse med de sanitære Krav, en Forening til Dyrenes Beskyttelse vilde have stillet til en af vore Dages Dyre­ venner. Bommanden ved Indkørselen fra Strandvejen kunde vi ikke lide, han sladrede, naar vi stod for at kigge ind i Sangerindeteltene. Derimod var vi gode Venner med Ledmanden, Jens Larsen, ved Udkørselen til Jægersborg Alle. Og Grøndalshuset med den til Dansen indrettede Estrade samlede os Søndag Eftermiddag som Tilskuere til Skovshovedfiskernes og Tjenestepigernes 5-Øres Dans, medens vi selv sneg os til uden Betaling at danse ude i Skoven med vore smaa Veninder bag den Tribune, hvor Musiken sad. Alt dette er nu ødelagt: Over Stalden er brændt to Gange, Grøndalshuset er bygget nyt, Bommanden er gaaet til sine Fædre, Grøftevejen og Vandvejen er borte;