FraDengamleHerresSkuffer

52

vide, ikkun 16 Aar. Publikum opfordrede Debutanterne hyppigt med et ligefrem stormende Bifald, som vi op ­ rigtig ønske, at de Begge i Fremtiden ville vide at ret­ færdiggøre“ . Ploug og Giodwad. havde endnu, indtil den sørgelige Katastrofe, der tvang Clemens Petersen til at forlade Danmark i 1868, denne baade kloge og dygtige, men tit bidske og hadefulde Kritiker til Teateranmelder, og hans Dom over Olaf Poulsens Debut blev derfor een af de sidste, om ikke den allersidste, han har fældet. Den er i og for sig lige saa lidt smigrende for bemeldte Dommer nu, som den i hine Dage var for Olaf Poulsen. Den lyder: „H r. Olaf Poulsen er en Begynder. Hans Spil manglede Opfattelsen saavel af Rollen som af det i Virke­ ligheden, hvorpaa Rollen sigter, det vil sige, han har ikke gjort sig klar over, hvad Holberg har ment med denne Figur, hvad det er for en Belysning, der fra den kastes over paa Erasmus, og han havde ingen original Tilegnelse af Bondedialecten o. s. v. Hans Spil er kun traditionelt. Alligevel cr der Liv, en vis Friskhed og adskillig Skønhedssans deri, der viser, at han er en vir­ kelig Begynder, og han har selv mere Ære af sit Spil end hans Instructeur“ . Skønt denne Anmelder jo nok kan kaldes gnaven, kan det ikke nægtes, at han havde fat i noget af det rigtige; Olaf Poulsen blev aldrig nogen slavisk Elev af sin Mester, Phister, og han lærte, hvad hans gamle Dages Jeppe til Fulde har vist, aldrig at tale ren Bonde­ dialekt. Erik Bøgh, der jo dog maatte regnes for en af hine Dages teknisk set mest kyndige Kritici, siger i „Folkets Avis“ : „Hr. Olaf Poulsen havde lært saa meget af Hr. Phi­ ster, at det næsten var ængstende, men det Lune, hvor