FraDengamleHerresSkuffer

46 Rum med de høje Herskaber, og da Kongelogen laa lige bag Parterret i de første Aar, kunde man komme den ganske nær. Men det var upassende, ja endogsaa forbudt at give Bifald og Mishag til Kende, naar Signalet ikke var givet fra Majestæten. Derfor fandt de mange Teaterskandaler og Optøjer ogsaa kun Sted de Aftener, Kongen ikke var der. Efterhaanden som Tiden gik, fik Kongefamiliens Nær­ værelse i Teatret ogsaa en anden Tiltrækningskraft, men af en sørgeligere Art, idet man aldrig kunde vide, hvilke Overraskelser Christian den Syvende i sin Sindssyge kunde byde Publikum, om han vilde ride paa Gelænderet ned til Nabologen, lade som han blev bange, naar man sloges paa Scenen eller hyle som et lille Barn. Han var nemlig en Gang bleven ramt af Spidsen af en Kaarde, der var slaaet af og fløjet op i hans Loge. En Gang kylede han — dog uden at ramme — sin Kikkert ned efter Skuespiller Clausen's Hoved. Denne sparkede Kikkerten ud i Kulissen og spillede roligt videre, og Kongen raabte. — „Courage hat er doch, der Schuft!“ En anden Gang debuterede en ret talentfuld Jomfru Ja­ cobsen , der imidlertid havde en lang Næse. — Tag Næsen væk, raabte Kongen, — jeg kan ikke se de andre Skue­ spillere for den; dette gentog han hver Aften, saa at den ulykkelige Dame tilsidst maatte tage sin Afsked. Roligere Forhold kom under Frederik den Sjette ; denne interesserede sig meget lidt for Skuespilkunst, og det er bekendt, at han sov det meste af Tiden. Han yndede derfor heller ikke lange Forestillinger. Da Hei- berg i 1828 havde skrevet „E lverhøj“ som Festspil i Anledning af senere Kong Frederik den Syvendes For­ mæling med Prinsesse Vilhelmine, forlangte Frederik den Sjette ved Taflet af Teatrets Direktør, Molbech, at Styk­ ket skulde forkortes fra 5 Akter til een, et Forslag,