FraDengamleHerresSkuffer

43

sættelse af Molieres : „l’Avare“ og paa Plakaten kalde sit Selskab: „De eneste ved Hans Kongelige Majestæts sær­ deles Naade priviligerede kongelige danske Comedianter.“ Men det stred mod Etiketten, at Hans Kongelige Maje­ stæt blandede sig med den gemene Hob; naar derfor „den danske Bonde“ skulde forlyste Majestæten, maatte den spille paa Slottet. ITeatret kom Kong Frederik den Fjerde ikke. Ved Ildebranden i 1728 brændte Teatret i Grønne­ gade ikke, som vi lærte i vor Skoletid; det var svigtende økonomisk Evne hos Publikum, og senere ved Christian den Sjettes Tronbestigelse den klamme Pietisme, der lagde den kvælende Haand paa den sceniske Kunst og i hele 16 Aar hindrede vor store Holberg i at vie sin Manddoms bedste Kraft for den danske Scene. Teater og Maskarade var fuldstændig forbudt, Hofpræsterne sørgede fordet, og det hjalp ikke, aten enkelt, F>r.Jesper­ sen, liberalt svarede Kongens Broder, Prins Carl, da denne spurgte ham, om det var i Overensstemmelse med Samvittighedens Krav, at han gik paa Hofmaskarade, at „hvor den gemmeene Canaille kom, hvor der var uhøviske Ord og letfærdige Miner, der førte Utugt og andreMørkets ufrugtsommelige Gerninger med sig, burde Maskarader være forbudte, men store Herrer maa tillades meget for deres Forlystelse som ikke andremaa, Konger og Fyrster maa behandles med stor Moderation.“ — Christian den Sjette turde ikke for sin bigotte Dronning Sophie Mag- dalene og sin Svigermoder tillade Teaterforestillinger, skønt han efter sin inderste Hjertens Lyst sikkert gerne havde sagt Ja. Kong Frederik den Femte gav atter Tilladelse til Skuespil, han forstod, at Folket krævede „panes et cir­ censes“, og vi fik først de private Scener i Læderstræde og Store Kongensgade, og siden det virkelige „Kongelige