FraDengamleHerresSkuffer

32

det politiske Skriveri, nemlig en aldrig mættet og aldrig slukket Forelskelse i Kammerherre Biilow paa Sanderum- gaard. Haanligt betegnes hun som Hoftrappesladdersken, der farer med løse Skandale-Rygter, medens Faktum, som senere Historikere har paavist, er, at der ikke kan rokkes en Tøddel i Paalideligheden af de Billeder, hun giver fra Frederik den Femtes Hof. Nej, skal Kvinder i de Tider taales, naar de giver deres politiske Sympatier Luft, maa det først være smukke Damer, der gør det, og de maa finde fikse Maader at gøre det paa, som paa én Gang kan vække Opsigt og dog ikke udæske den kvindelige Ynde ud over naturlige Grænser. En saadan Kunst ejede for Eksempel Agent Zinns yndige Datter, Marie Dorothea , senere Fru Thalbitzer. Hun havde, da hun skulde til den hovedrige Agent Erichsens Bal, nylig af den her i Byen værende franske Diplomat modtaget nogle særlig smukke Silkebaand. Hun fortæller selv: „Min Moder valgte en mørk Bouquet Blomster til sit Hovedtøj; jeg blev straks indtaget i et Stykke Atlaskes Baand, som var overmaade smukt. En bred, mørkeblaa Stribe, en hvid i Midten og en coque­ licot paa den anden Side“. Dette Baand anvendte hun som Skærf over en hvid Kjole, tog en hvid Rosenkrans paa Hovedet og en Buket hvide Roser paa Brystet. Da hun saaledes traadte ind i Balsalen i Trikolorens Farver, stakDamerne nok Hovederne sammen og hviskede noget til hinanden, men det opfattedes kun som Misundelse over Stadsen; men Herrerne var begejstrede, og Dagen efter skrev General Duveyrrier til Jomfru Zinn: „ Grou - velle (den franske Gesandt) er ved at gøre mig gal, for at jeg skal lære ham hende at kende, som bar det patri­ otiske Skærf. Jeg maa altsaa bede Deres Papa om Til­ ladelse til at forestille Dem for ham“.