FraDengamleHerresSkuffer

19

rende Anatom, han samlede paa „Rariteter“, det blev et Slags Museum, hvori han ophobede alt det „rare“ eller sjældne, han fandt, lige fra Nürnberger Snurre­ piberier til Bjørnekranier „med Tænder i Næsen“ ; han var en ivrig Historiker, Filolog og Antikvitets­ dyrker. Men det var dog Botanik og Kemi, der interes­ serede ham mest. Han var den første, der foretog Frilufts-Udflugter med sine Elever, som han interes­ serede sig varmt for. Blandt dem var den senere saa berømte Dyrker af „Flora Danica“, Peder Kylling. Men naar Ole Borch kom hjem, satte han sig ned i sit kemiske Laboratorium i Professorgaarden i Kannike­ stræde, af hvilken der eksisterer en Afbildning paa Det kgl. Bibliotek, tegnet af en af hans Elever, den senere Professor Holger Jacobæus. Ole Borch døde højt bedaget og højt elsket for sit rene og uplettede Liv d. 13. Oktober 1690 som Følge af en Operation for Sten, foretaget af Datidens mest ansete Kirurg, Barber Johannes de Buchwald, som havde vundet Navnkundighed ved at befri Dron­ ning Anna Sophie for hendes „allerhøjeste Ligtorn“. Desværre gik det ikke saa godt med Borch; for at bruge eet af hans udødelige Alumners mest kendte Ord, kan vi sige: „Han døde, det er sandt; men Febren ham forlod,“ — er det ikke saa, der staar i „Peder Paars“ ?

2 *