FraDengamleHerresSkuffer

137

ogsaa et fortræffeligt Billed af Hans Smidth , som her gengives, og som in originali hænger paa Johan Hansens Samling paa Kastelsvejen. Hans Smidth var jo en underlig Maler, en Blicher paa Lærred, en Mand, der i lange Tider agtedes ringe, indtil han en skønne Dag opdagedes som den glimrende Fortæller og Tegner, han var. Da var han allerede en gammel Mand; han var født i 1839 og døde først i Aar; men han havde dog den Glæde, som de fleste andre af vore store Kunstnere ikke oplevede, selv at se sig værdsat og betalt. Billeder, han aldrig nogensinde havde faaet noget synderligt for selv, blev i hans sidste Leve- aar betalt med Priser enkeltvis, som en mindre Familie godt kunde leve af — selv i disse Krigstider — i et helt Aar, og jeg vil da haabe og ønske, at han, hvad jeg forøvrigt slet ikke ved — selv har faaet noget af alt dette Guld, saa at det ikke blot var Avktionsspekulan- terne, der slugte det. I alle Tilfælde var det Hemmeligheden ved Hans Smidths Kunst, at han først og fremmest kunde tegne; saa kunde han desuden give et jydsk Landskab dets rigtige Karakter, saa Stemningen straalede omkring Figu­ rerne, og endelig kunde han fortælle, kort og fyndigt, men tillige med en Ærlighed og Oprigtighed, der gik lige til Hjertet. Der er over mange af hans Billeder en saa ærlig og dygtig Appel: „Kan du huske?" til Be­ skueren, at han faar sin Fantasi sat i Bevægelse og, hvis han kun kan huske fjærnt, ikke er bange for at gaa til de rigtige Kilder paa Biblioteker og andre Steder, som kan gøre hans Erindring ung igen, saa at han med Billedet for sig kan gaa med de unge hen og give Bil­ ledet det rette Liv gennem sin Fortælling. Og blandt alle Hans Smidths Billeder er dette fra Slavekrigen et af de mest typiske, som kan forklare os alle, hvorfor