FraDengamleHerresSkuffer

129 Gang, kunde jeg ikke overvinde mig selv til at gaa forbi det Hjørne, saa længe de rev Bygningen ned, og jeg ved, at det gik mange som mig. Vi gik hellere en lang Omvej. Der var saa hjemligt og samlende inde i den gamle „Slavekirke“ . Vi kendte alle sammen hinanden i al Fald af Udseende; og selv om vi ikke var lige begejstrede for hinanden og tit sloges drabeligt paa Generalforsam­ lingerne, saa rettede vi os dog efter hinandens Luner og Særheder, vi fandt os i, at gamle Otto i Timevis tram­ pede op og ned gennem de tre Lokaler paa Førstesal, medens han ustandselig røg paa sin Cigar; vi vidste, at intet kunde gøre den gamle elskværdige og engleblide Bibliothekar Gjellerup mere ilde til Pas end, naar hans Stol ved det store, runde Bord i Konversationsstuen var optaget, naar han kom fra Universitetsbibliotheket om Eftermiddagen, eller naar han ikke fik Aftenberlingeren først. Og den mumieagtige „Messingjens“, Pastor emer. Bruun, der sagdes at have faaet sit Navn af, at han bar sin grønne Paryk paa et Messingstativ, og som var en Arv fra Boldhusgadens mørkeste Oldtid, fik Lov at sidde i en Krog i Avisstuen med sin Kaffekop, der aldrig var helt tømt, foran sig i Vindueskarmen, medens han i sin af ham selv medbragte Gyngestol lullede sig i en blid Slummer, der akkompagneredes af en sonor Snorken og kun afbrødes i Ny og Næ ved, at en ung Student gik hen og hilste paa ham og spurgte, om han skulde læse højt af „Dagbladet“ for ham, hvorpaa den gamle aabnede Øjnene, saa med et mildt Blik paa den unge Gavtyv og sagde: „Saa opmærksom var Ungdommen inte i min Tid, ork nej, nej, nej“ , og saa sov han videre. Af Læs­ ningen blev der mig bekendt aldrig noget. Fra den gamle Herres Skuffer 9