FraDengamleHerresSkuffer

126

søge, naar de kommer i Land, fordi Beretningerne skal aflægges der, og lige fra den første Indehavers Tid var Chefens Kontor ogsaa for dem hjemligt og hyggeligt; i gamle Dage kunde dette maaske forstaas i en endnu snævrere Betydning end nu til Dags; da var det ens­ betydende med en god Kop Kaffe af Madam C. K. Hansens berømte Bryg og en lun Passiar med C. K. Hansen; nu gaar alt naturligvis mere forretningsmæssigt, men derfor ikke mindre hjerteligt til end før. Det andet Billede, Friedlanders: Afsked giver en rørende lille Fortælling om, hvorledes en ung Sømands­ hustru siger sin Ægtefælle Farvel, inden han drager paa Langfart; hun ved saa inderlig godt, at „en Sømand, han maa lide langt mere ondt end godt, godt, godt“ ; men hun gør ikke Indtrykket af just at være nogen levende Illustration til Ordene om, at „en Sømands Brud har Bølgen kær“ ; hun ved jo, hvad alle de Farer og Fristelser betyder, hendes Elskede gaar i M øde; hun ved, hvad Savn hun selv skal friste, medens han er borte, og hun beder ham i manende Ord ikke at putte Gifteringen i Lommen, naar han har Landlov. Rent landskabeligt set har denne Udsigt over Toldboden i svundne Dage ogsaa sin højst fornøjelige Interesse. Og det samme er Tilfældet med det tredie Billede, en Gadescene, som den ellers kun som Blomstermaler kendte Professor Balsgaard har malet; den foregaar paa Hjørnet af Amaliegade og Ny Toldbodgade, og man vil ogsaa her udbryde: Ak, hvor forandret! Selve Hand­ lingen i Billedet er maaske en Smule H. C. Andersensk, maaske endda lidt sentimental; den fattige, lille Sømands­ pige har tabt sin Krukke i det glatte Føre; dens Skaar og kostelige Indhold ligger paa Gaden, og nu „tør hun ikke komme hjem til sin Mor“ . Da træder heldigvis den rige Frue med sin lille Søn til, og Drengen rækker