FraDengamleHerresSkuffer

118

Det skal kundgøres vidt og bredt, og hver og een i Danmarks Rige skal vide, at det ikke ved denne Anstalt kan gaa upaatalt hen, at een af mine Kadetter tillader sig at banke tre Garderofficerer; thi Straffen skal blive streng, meget streng, mine H errer“ . Saa bad Officererne, om de maatte tage deres Klage tilbage. Kadetten var reddet. . Lige saa lidt som nu maatte Kadetter i de Tider vise sig civile paa Gaden. En Dag gik Sneedorff paa Langelinie, da en Kadet i civile Klæder red ham hurtigt forbi. Han kaldte Kadetten ind og bebrejdede ham det forefaldne, men Fyren erklærede, at Chefen maatte have set fejl; det var hans Tvillingbroder. „Det forandrer Sagen“ , sagde Sneedorff , „men lad den unge Mand komme hjem til mig paa Søndag til Frokost“ . — „T vil­ lingbroderen“ kom og Chefen underholdt sig længe med ham om Kadetbroderens Udsigter og Fremtidsplaner. To Aar efter bestod Kadetten sin Løjtnantseksamen, men ved Afskeden sagde Sneedorff til ham: „Inden De nu forlader Akademiet, vil jeg dog sige Dem, at Aar- sagen til, at jeg for to Aar siden ikke relegerede Dem i Anledning af den Historie med Tvillingbroderen, var, at De spillede Deres vanskelige Rolle saa godt, at jeg tænkte mig, at den Djærvhed, De derved lagde for Dagen, muligvis en Gang kunde komme Fædrelandets Fjender til Skade. Lev nu vel! Og søg aldrig oftere at binde Deres Foresatte noget paa Ærmet“ . De tolv ældste Kadetter, der boede paa Amalien­ borg, havde frit Lys og Brænde, men maatte selv pudse Vaaben, Klæder og Skotøj, kløve og hente deres Brænde. Pedellen havde ikke frit Brændsel, men var villig til at pudse, naar han fik Brænde til Gengæld.