FraDengamleHerresSkuffer
105
Opsigt kunde have rejst, var i højst velsignede Om stændigheder,— man maatte afvente yderligere Breve fra Nassau. Saa sprang Bomben en Dag. Der kom Brev fra Betzy. Det indeholdt hverken mere eller mindre end en Meddelelse om, at den 27-aarige, kække og smukke Prins Heinrich den 62de af Reuss var blevet dødelig forelsket i Betzy og hun i ham. Og nu havde han i et Brev friet til hende. Om denne Prins ved man iøvrigt kun godt; han var i 20 Aars Alderen gaaet i østerrigsk Tjeneste, men netop paa denne Tid gik han paa Grund af Østerrigs Tilnærmelse til Rusland over i Napoleons Tjeneste; og det var naturligvis ikke egnet til at stemme Frederik den Sjette blidt imod ham. Han skildres iøvrigt som en kraftig og intelligent ung Mand, og som ældste Søn af den regerende Fyrste i Reuss-Kostritz var han Tronarving. Det var netop dette, der gjorde Betzy og tillige hendes Fader ængstelige. Faderen vilde intet hellere end at se sin Datter lykkelig; men baade hun og han indsaa de Vanskeligheder, der navnlig for hende vilde opstaa ved en Mesalliance af denne Art. Det skrev hun aabent hjem til Faderen, som saa fik en Del at tænke paa, og han skulde jo dog give hende et Raad, der ikke helt nedslog hendes unge Kærlighed. Det gjaldt, mente han, foreløbig om at vinde Tid, og om at Kongen intet fik at vide. Han sendte derfor den 25. Maj 1811 sin Datter et Udkast paa Fransk til et Brev, der skulde sendes Frieren, og af hvilket Oversættelsen lyder: „Deres Højhed! Deres Brev har sat mig i en Tilstand, som jeg be sværger Dem ikke i Øjeblikket at benytte Dem af. Jeg
Made with FlippingBook