FraChristiansborgTilFrederiksstaden

tes i baggrunden, desuden nogle mænd og kvæg, og ud for acciseboden en vogn, der venter paa at blive fortoldet, me­ dens en anden vogn allerede har passeret toldstedet. Med tilsvarende følelser har han malt en række billeder fra Kastellet og af idyllen paa voldene omkring den gamle by, og man aner i dem, at det maa have været ham en sorg, da han, efter at København 1856 var ophørt at være en fæstningsby, maatte forudse deres snarlige forsvinden. Det er nemlig ikke blot byportene, hans billeder herfra forestil­ ler, men han har ogsaa malt de møller, der laa rundt om paa bastionerne og tegnede deres karakteristiske profiler mod den lyse sommerhimmel, og særlig stemningsfuldt er et lille billede af den hyggelige voldmesterbolig paa Helmers Ba­ stion ud for St. Peders Stræde, der ligger omgivet af store skyggefulde træer. Ogsaa gravenes romantik har han for- staaet at give udtryk for: “ De terrasseformede Volde paa den ene Side og de ligeoverfor liggende Glacier paa den an­ den vare dækkede af en rig Vegetation, der strakte sig lige ned til Vandet. Italiensk Poppel, Hængepil, Ask, Kastanie, Lind, Hvidtjørn og Røn omkransede og overskyggede dens Vande med deres løvrige Kroner, og i den stille Aften, naar Larmen fra den store Stad lidt efter lidt døde hen, og Fuldmaanen sejlede højt paa Himlen, spejlende sig i den blanke Flade, mens Nattergalen slog sin Trille i Buskene i Kirsebærgangen, og kun et enligt Lys i Møllen oppe paa Bastionen røbede Menneskers Nærhed - ja, saa kunde man