FraChristiansborgTilFrederiksstaden

anden side volden og søerne skimtes Frederiksberg Bakke med park og slot og kirken ved dens fod. I ingen andre a f hans billeder viser sig modsætningen for godt ioo aar siden mellem husenes sammenstuvning inden for voldene og det aabne land udenfor saa tydeligt som i disse. Og med lige stor interesse synes Holm at have dyr­ ket byens stenørken og omegnens skønne natur. Hver paa sin vis yder hans billeder da ogsaa et bidrag til nutidens for- staaelse a f forskellen mellem by og land i første halvdel af det 19. aarhundrede. Hans tegninger og akvareller fra den indre by, som her skal omtales, er desuden en af de v ig­ tigste kilder, vi har, til at danne os et paalideligt indtryk af hovedstadens skikkelse og trafikkens vilkaar inden fotogra­ fiet endnu blev prospektmaleriets alvorligste konkurrent. Rundetaarn synes han at have erklæret sin kærlighed. Det forekommer paa talrige af hans tegninger og i et stik, som faderen har udført efter hans fortegning, og som i lighed med en række andre a f byens navnkundige steder er forsy­ net med dansk og tysk underskrift, da de aabenbart har væ­ ret beregnet til at blive købt af tilrej sende udlændinge. Blandt de bedste og interessanteste er nogle akvareller af “ snegle­ gangen” , som dengang ogsaa førte op til Universitetsbiblio­ teket, der indtil 1861 havde til huse paa Trinitatis Kirkes loft. I “ sneglegangen” s dybe vinduesnicher ses nogle stu­ derende, som har sat sig til hvile paa de haarde stensæder med deres bøger, som de ivrigt læser i.

Made with