FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

56 Forandringer ved Artillerikorpset. skulde træde i Kraft fra 1ste Januar s. A. at regne, og hvorefter der ved samme oprettedes et Mineur- og Sapeurkompagni samt et Pontoner- og Pionerkompagni, som skulde staa umiddelbart under Chefen og have følgende Sammensætning: — Mineur- og Sapeurkompagniet: 1 Kompagnichef, 1 Sekondkapitain, 1 Premierlieutenaut, 1 Sekondlieutenant, 2 Mineurmestere, 1 Fyrværker, 1 Komman- dersergent, 1 Furer, 2 Sergenter, 4 Bombarderer, 6 Overkonstabler, 90 Mineurer og 45 Sapeurer, ialt 4 Officerer og 152 Mand, som skulde garnisonere i Kjøben- havn med Undtagelse af 1 Sekondkapitain, 1 Sekondlieutenant, 1Mineurmester, 1 Sergent, 2 Bombarderer, 2 Overkonstabler, 30 Mineurer og 15 Sapeurer, ialt 2 Officerer og 51 Mand, der skulde forlægges til Rendsborg; — Pontoner- og Pionerkompagniet: 1 Kompagnichef, 1 Sekondkapitain, 1 Premierlieutenant, 1 Sekondlieutenant, 2 Bromestere, 1 Fyrværker, 1 Komman- dersergent, 1 Furer, 2 Sergenter, 4 Bombarderer, 6 Overkonstabler, 90 Pontonerer og 45 Pionerer, ialt 4 Officerer og 152 Mand, som skulde garnisonere i Kjøben- havn med Undtagelse af 1 Sekondkapitain, 1 Sekondlieutenant, 1 Bromester, 1 Sergent, 2 Bombarderer, 2 Overkonstabler, 30 Pontonerer og 15 Pionerer, ialt 2 Officerer og 51 Mand, der skulde forlægges til Rendsborg. Mineur- og Sapeurkompagniet skulde formeres af det tidligere Fyrværker- og Mineurkompagni samt af Artillerikompagnierne, der fremtidig skulde føre Navn af Batterier, Pontoner- og Pionerkompagniet af de fra Arsenalhaandvær- kerne afgaaende 2 Bromestere, 2 Pontonersergenter og 4 Pontonerer samt af det tidligere Fyrværker- og Mineurkompagni og Artillerikompagnierne. De 18 Batterier deltes i 2 Brigader, den danske paa 12 og den hol­ stenske paa 6 Batterier, kommanderede al Brigadekommandeurer, under hvem de 2 ovenfor nævnte Kompagnier henlagdes efter kongelig Resolution af 9de Januar 1834. En anden Resolution af 27de April s. A. forøgede Antallet af Overkon­ stabler pr. Kompagni til 20, hvoraf 12 permitterede. Fra 1816 indtraadte der, vel nærmest paa Grund af den forholdsvis lange Række Fredsaar, som var begyndt for Danmark efter Freden i Kiel, roli­ gere Tilstande for Ingenieurkorpset saavel med Hensyn til dets Organisation som til dets Virksomhed. Denne, som udelukkende var af teknisk Natur, fik imidler­ tid i Begyndelsen af Trediverne en væsentlig og for Korpset i en lang Periode betydningsfuld Tilvæxt ved Yeikorpsets Indlemmelse i samme. Det var hoist forstaaeligt, at man i hine Tider, hvor Ingenieurkorpsets Virksomhed væsentlig var indskrænket til de ved Fæstningerne og Hærens Bygninger forefaldende Vedligeholdelsesarbeider, søgte at udvide Virksomheden til mere omfattende Ar- beider paa beslægtede Omraader, dels for at beskjæftige Korpset og dels for at give dets Officerer Leilighed til at vinde en nyttig og uvurderlig, praktisk Erfaring. Under 15de Marts 1832 tilskrev Kong F r e d e r i k d e n S j e t t e Korpsets daværende Chef, Generalmajor K ra g , saaledes: »Allerede længe have Vi været betænkt paa til Gavn for Vor Tjeneste, at give Ingenieur-Corpset en forøget Virkekreds ved at overdrage samme flere teclmiske Bestillinger, der ere nær beslægtede med Corpsets fleersidige F a g ; men mange Forhindringer, og især de med en saadan Forandring nødvendige Udgivter, have hidtil forhindret Udførelsen af denne Idee.