FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

48 Krigsforanstaltninger, Oprettelsen at et Sapeurkorps. Under 15de December 1804 blev det befalet, at samtlige i Aaret 1801 i Sjælland, Falster o. s. v. anlagte Batterier skulde afleveres til Ingenieurkorpset og staa under sammes Tilsyn. Ifølge en kongelig Resolution af 22de August 1808 skulde Bygningspro­ jekterne for Norge, saalænge Krigen varede, indsendes fra det norske Ingenieur- detachement til den paa Stedet høistkommand erende Generals Approbation, dog saaledes at Beløbet paa det ordinaire Bygningsprojekt for samtlige Fæstninger ikke maatte overskride 15000 Rdlr., hvilken Sum i de senere Aar havde været tildelt disse Fæstninger af den reglementerede Bygningsfond; alt hvad der over­ skred Summen skulde opføres i det extraordinaire Bygningsprojekt for Norge. En anden kongelig Resolution af 10de September 1808 bestemte, at alle Tjenesteforretninger, som vedkom det norske Ingenieurdetachement, og som ud­ krævede høiere Sanktion, saalænge Krigen varede, skulde indsendes til den paa Stedet værende høistkommanderende Generals Approbation, dog saaledes, at uagtet slige Sagers Afgjørelse overlodes vedkommende kommanderende Generaler i Norge, skulde Detachementet give Korpset fornoden Underretning derom, og dette da igjen gjøre behørig Melding desangaaende til de Steder, hvorunder Sagen henhørte. Under 8 de Juli 1808 udstedte Kongen en Bekjendtgjorelse om, at der skulde oprettes et Sapeurkorps paa 800 Mand i Sjælland for at bruges ved For- skandsningers og Batteriers Anlæg ved Hæren samt til hvilketsomhelst andet Arbeide, som Statens Fornødenheder under de daværende Konjunkturer maatte kræve. Da Udskrivningen til den staaende Hær alene var sket blandt Land­ almuen, skulde Mandskabet til Sapeurkorpset fornemmelig tilveiebringes blandt Kjøbstadbeboerne paa Sjælland og omliggende Øer og saavidt muligt bestaa af Frivillige, der da opfordredes til uopholdelig at melde sig. Mandskabet skulde være mellem 20 og 50 Aars Alderen, og der skulde først udtages Dagleiere, dernæst de Tjenestekarle, Værtshusholdere, Øltappere og andre, som kunde und­ væres uden Næringsbrugenes Standsning, dog saaledes, at gifte Folk ikke maatte udskrives, naar Korpset uden dem kunde blive komplet. Mandskabet skulde tjene ved Korpset, saalænge Krigen varede, og ved Antagelsen i Kjøbenhavn skulde hver have 5 Rdlr. i Duceur; iøvrigt skulde det lønnes som Infanterister men tillige have Arbeidstillæg. Korpset behøvede ingen Yaabenøvelser, undtagen for saavidt Enhver burde forstaa at bruge sin Sabel til Forsvar; derimod skulde der afholdes Øvelser i Sapeurarbeide. En kongelig Resolution af 18de Juli 1808 gav følgende Grundtræk for Sapeurkorpsets Indretning: det skulde have en Kommandeur og bestaa af 4 Kompagnier, hvoraf det 1ste stod under Kommandeurens direkte Befaling. Hvert Kompagni skulde bestaa af 1 Kompagnichef, 1 Premierlieutenant, 1 Sekondlieute- nant, 1 Fændrik, 1 Kommandersergent, 1 Furer, 10 Korporaler, 1 Tambur (ved Parolbefaling af 21de Mai 1809 forøget til 3 ) og 200 Gemene. En Armébefaling af 23de Oktober 1810 paalagde Guvernementet i Kjø­ benhavn at sørge for, at Sapeurkorpsets Mandskab stedse var udkommanderet til Arbeide, »hvilket kunde ske derved, at ligesom et Kommando af dette Korps kom hjem efter endt Arbeide, sendtes det til et andet Sted for at afløse de Kon> manderte af Regimenterne«. Det har saaledes ikke været nogen Sinecure at staa

Made with