FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Ârtilierikorpsets Opretteîsê. 31 Meddelelse om denne kongeligs Resolution tilgik Ingenieurkorpset fra General-Krigsdirektoriet under 4de Februar 1764, hvornæst det paalagdes Korpset at udarbeide de i Resolutionen omhandlede Forslag og indsende dem i behørig Tid, ligesom der gaves nærmere Bestemmelse for Flytningen af Materialierne fra de nedlagte Fæstninger (3de, 4de og 5te Klasse). E t lignende Forslag som det oven anførte indsendtes under 27de Februar 1764 for de norske Fæstningers Vedkommende. Det udtaltes i dette, at det paa Grund af Norges betydelige Udstrækning vilde være unyttigt og kostbart at sikre dets Grændser ved Fæstninger, samt at der i Krigstid ikke vilde blive noget Væsentligt tilbage af den norske Hæ r, dersom mere end tre Fæstninger skulde forsynes med Garnison. Det kom ikke saameget an paa at have Barriere-Fæst­ ninger som Depotpladser og da saadanne, som kunde være en Støtte for den norske Hær og en Hindring for Fjendens videre Fremrykning, før han havde bemægtiget sig dem. Fæstninger af 1 ste Klasse — som Rendsborg i Danmark — skulde være Frederikstad, fordi den beherskede Giommen, i Krigstid var det fornemste Kom­ munikationspunkt mellem Danmark og Norge og var af Betydning ligeoverfor en svensk Invasion, Kongsvinger, fordi den laa ved Glonnnen og paa Hovedveien fra Sverig til Norge, havde Norges kornrigeste Egne i Ryggen og skulde danne en Modvægt mod den svenske Fæstning Karlstad, Trondhjem, fordi det var nød­ vendigt at have en Depotplads nordenfjelds, og den var den bedst egnede hertil, ikke mindst fordi den laa ved Havet og saaledes stod i Forbindelse med Dan­ mark ad Søveien. Fæstninger af 2 den Klasse — som Kronborg og Gltickstadt — skulde være Aggerslms og Frederiksten ; Wardøhus skulde være Fæstning af 3die Klasse, men dog have en Etat-Major paa Grund af sin isolerede Beliggenhed; Bergen skulde være Fæstning af 4de Klasse, Blakier af 5te Klasse, og Kri- stiansand skulde helt gaa ind. Frederiksholm eller Flekkerø, der mere var en Sø- end en Landfæstning, skulde overgaa til Sø-Etaten. Indstillingen indeholdt iøvrigt væsentlig de samme Punkter som for de danske og tyske Fæstningers Vedkommende. Den approberedes af Kongen under 7de Marts 1764 og skulde ifølge kongelig Skrivelse til Ingenieurkorpsets Chef af 21de s. M. træde i Kraft fra 1ste Mai s. A., dog med en lille personel For­ andring. Ligeledes omtrent samtidig med Ingenieurkorpset oprettedes Artilleri­ korpset efter General-Krigsdirektoriets Forslag af 8 de Januar 1764, vistnok appro­ beret under 18de s. M. Artillerikorpset skulde fremtidig have sit Hovedsæde i Kjøbenhavn og foruden Staben, hvortil hørte 3 Artilleri-Provincial-Kommissairer, en i Danmark, en i Norge og en i Holsten, bestaa af 3 Batailloner, inddelte i 18 Kompagnier, samt 1 Haandværker-Sapeur-Mineurkompagni, ved hvilket der af Sapeurer og Mineurer skulde haves: 1 Lieutenant, 1 Sergent, 1 Kadet, 2 Korpo­ raler (tillige Mineur-Sapeurmestre), 4 Mineur-Sapeurmestre (Meister Miniers und Sappiers) samt 20 Mineur-Sapeurer. En »Maître« i Mathematik skulde holde en fælles Skole for Artilleri- og Ingenieurkorpset og lønnes med 500 Rdlr. aarlig. Under 24de Marts 1764 udfærdigede General-Krigsdirektoriet en Instruk