FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Hærloven 1880. 171 derne havdes 1ste, 2det og 5te Ingenieurkompagni med omtrent 10 Underoffice­ rer, 10 Oversapeurer og 120—130 Sapeurer, naar Vagt, Syge m. m. fraregnes. Da Infanterister ved vanskeligere Arbeider kun kunne bruges som Gravere eller som Haandlangere, var det nødvendigt ved Beklædningsarbeider, Anlæg af Krudtmagasiner, Udlægning af Flydebomme og lignende Arbeider fortrinsvis at anvende Ingenieurtropperne; til Ledelsen af Størstedelen af de 2000 Infanterister kan der derfor neppe have været anvendt mere end Halvdelen af Sapeurerne, altsaa 1 Sapeur for hver 25—30 Infanterister. Havde Arheiderne nu været samlede paa 3, 4, 5 Steder, saa vilde det endnu have været muligt at lede Arheiderne med nogenlunde tilfredsstillende Omhu i alle Detailler, men saaledes vare For­ holdene ikke; Styrken var stærkt spredt over hele den 7 Mile lange Kyststræk­ ning. Under saadanne Forhold er det klart, at Sapeurerne havde nok at gjøre med at lede Infanteristernes Arheide, saa at de kun ganske undtagelsesvis kunde være selvarbeidende. Under saadanne Forhold er det endvidere klart, at de faa Officerer og underordnede Befalingsmænd kun ufuldkomment kunde føre det ønskelige Tilsyn med de større samlede Arbeider, og at de maatte overlade altfor meget med Hensyn til Akkordansættelse og Arbeidstilsyn til spredt arbei- dende Sapeurer, hvorved det ikke kunde undgaas, at Fodfolkets Arbeidskraft oftere ikke blev anvendt fuldt ud eller paa rette Maade. Foruden den Misbrug af Fodfolkets Kræfter, der efter det Foranførte ikke kunde undgaas paa Grund af de for faa Ingenieurkræfter, kom endnu Misbrug, som andre Forhold for­ modentlig have nødvendiggjort; saaledes skal exempelvis anføres, at Arbeids- kommandoer undertiden have havt 1 Mil eller derover at marchere til og fra Arbeidsstederne. Hertil kommer endnu, at Pioneren traineres til at grave og at arbeide, hans hele Uddannelse gaar ud paa at vænne ham til at betragte Pionertjeneste som hans Krigstjeneste, hans Pligt, hvorfor det aldrig falder ham ind, a t det for hans Vedkommende kan være anderledes. Helt anderledes stiller det sig for Infanteristerne; mange af dem have aldrig før Krigen havt en Spade i Haanden, og de kunne i deres korte Tjenestetid ikke traineres i dette Arbeide; de ere heller ikke vante til at faa deres Klæder, Linned og Fodtøi tilsølede eller endog ødelagt, naar de skulle arbeide i Regn og Slud, staaende i Vand eller Lerælte til op over Anklerne; især kan Infanteristen ikke altid forstaa, at det at gjøre Pionertjeneste ogsaa er en Pligt for ham. Der kan ingen Tvivl være om, at en stor Benyttelse af Fodfolket til Pionerarbeide, som det har væ ret nødvendigt i alle vore Krige, indvirker skadelig paa dette vigtigste Vaabens Disciplin og Kampdygtighed. Forholdene imellem før og nu stille sig saaledes. Af de 2 Fredskompagnier fra 1842 udvikledes 5 Feltkompagnier med 260 Underkorporaler og Pionerer, nu kan der af 1ste, 2det, 3die og 5te Freds­ kompagni og de 3 Reservekompagnier udvikles 7—8 Feltkompagnier med 1190 1360 Underkorporaler og Pionerer. Før vare Pionererne væsentligst arbeids- ledende, nu kan m an paaregne over 1000 selvarbeidende Pionerer, og disse ville paa Grund af længere Arbeidstid og større Øvelse kunne udrette mindst det samme som 1600 Infanterister eller 2 Batailloner; med denne Styrke kan altsaa den af Fodfolket for Fremtiden afgivne Arbeidskraft daglig formindskes. 22 *