FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

160

Røglemose til Gamborgfjord. Hindringer langs Kysten. Ketraitestillinger. 10 M o rterer; paa Vestsiden af Hindsgavl anlagdes 4 B a tte rier med 8 Kanoner, og paa den imod Fænø vendende Side 2 B atte rier med 4 K anon er og 3 Mor­ terer. I faste B a tte rie r var der altsaa ialt 66 K anoner og 15 Morterer, nemlig 5 81 ® Bombekanoner, 27 18 ® Skibskanoner, 2 12 ® Kuglekanoner, 4 24 ® Biffelkanoner, 21 12 ® Riffelkanoner, 7 4 ® Riffelkanoner, 4 84 ® M o rterer og 11 24® Morterer. Samtlige B atterier havde smaa K rudtm agasiner, og desuden var der flere S teder anlagt store Magasiner. Ved Vaabenhvilens Indtræden vare flere B atterie r under Arbeide eller endnu ikke monterede, saaledes et for 4 84 ® Bombekanoner bestem t B atteri paa Hindsgavlodde, der var færdigt til Modtagelse af 2 af Kanonerne. F o r F eltartilleriet var der anlagt mange Ind ­ skæringer, saaledes tæ t Øst for Middelfart og langs Fænøsund; Indskæringerne paa sidst nævnte Sted i Forbindelse med de derværende faste B a tte rie r skulde be­ skytte en mulig Tilbagegang fra Fænø. D a man under et Angreb kunde vente, a t Baade af Strømmen kunde spredes og forsæ ttes til ethvert P un k t af Kysten, anlagdes der Løbegrave langs hele Kysten fra R øglemose til ind i Fænøsund i en Længde af over P / 2 Mil. Formodentlig for a t undgaa den rivende Strøm i ' Beltets snevre Del blev der — ikke uden Indsigelser fra Ingenieurernes Side — udlagt Ramstedske Miner langs Kysten Øst for Strib, men Glæden varede kun kort, til den første Paalandsstorm , saa sprang Størstedelen af dem. E fter Befaling forfærdigedes af Ingenieurerne 390 Rammer til disse Miner. E n anden Hindring, Flydebomme, udlagdes paa de mest udsatte Steder efter en stor Maalestok, og den vilde sikkert have ydet god Tjeneste, uagtet det paa Grund af A rbeidets store Omfang blev nødvendigt a t anvende baade spinklere Tømmer og færre Ankere end ønskeligt. D er anvendtes væsenligst 8—9" Tømmer, som udlagdes paa mindst 6—7' Vand og forankredes for hver 60—80 Alen med 1—200 ® svære Ankere eller, da disse slap op, Raajern. Ved den sidste Vaabenhviles Begyndelse var der udlagt 1300 A len Flydebomme udfor Stribsodde og 7000 Alen fra Badehusene Øst for M iddelfart til den høie Skrænt paa Hindsgavlodde; den sidste N a t før Vaabenhvilen skulde 1500 Alen have været udlagte foran hele Vestenden af Odden og noget ind i Fænøsund, men Arbeidsstyrken m aatte anvendes til a t istandsæ tte de Beskadigelser, som en heftig Storm i Forbindelse med en ualmindelig stærk Strøm havde foraarsaget. Overalt, hvor Skrænterne vare høie og steile, gjordes disse utilgængelige ved at eskarperes, og hvor Afstanden imellem de eskarperede S teder ikke var for stor, fyldtes Mellemrummene med Forhug og undtagelsesvis med spanske Ryttere. Terrainforholdene paa Hindsgavl ere ikke gunstige for Anlæg af en R etraitestilling tværs over Halvøen for det Tilfælde, a t det lykkes F jenden at vinde noget Terrain ved Odden; den bedste Linie fra Kongebroen igjennem Krybe- og Øxenradeskoven blev betegnet med lette Løbegrave og e n k e lte Kanon­ indskæringer. Øst for M iddelfart findes derimod en meget god Retraitestilling med høire Fløi ved Møllerne og med venstre Fløi forbi Lundbjerggaard, udfor Øst­ spidsen af Fænø. Denne Stilling dannedes af en Del af Jernbanen, enkelte levende