FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

148 Armeringen den 18de April. Fodfolkbesætningen i Skandserne. Officerernes Yirksomlied. Armeringen af Skandser m. m. paa Dybbølbjerg var den 18de April om Morgenen følgende: Redute I 2, Kanonplads 2 ,‘ Redute I I 3, Kanonplads 2, Kanonplads I I I 3. Kanonplads 2, Redute IV 4, 3 forskjellige Kanonpladser 6, Kanonplads V 4, Redute V I 6, Kanonplads V I I 4, Redute V I I I 8, 2 Kanon­ pladser 4, Redute I X 4, Redute X 5, Kanonplads 2, den tilbagetrukne Linie 8, den trigonometriske Station 4, ialt 73 K anoner foruden 11 Morterer, nemlig 7 84 77 Bombekanoner, 26 24 77 G ranatkanoner, 10 12 77 G ranatkanoner, 7 24 77 Kuglekanoner, 9 12 77 Kuglekanoner, 2 6® Kuglekanoner, 2 24 77 Riffel­ kanoner, 10 4 77 Riffelkanoner, 2 84 S M o rterer og 9 24 S M o rterer; af de 73 Kanoner stode 43 i Skandserne I —X , 18 i de mellemliggende Løbegrave og 12 i den tilbagetrukne Linie. Brohovedet var arm eret med 4 Kanoner, nemlig 2 84 77 Bombekanoner og 2 12 S Kuglekanoner. Fodfolkbesætningen i Skandserne I —V I og V I I I—X var den 18de April om Morgenen henholdsvis % V2, J/4, x/ 2, % x/ 2, 3/4, 3/4 og 3/4 Kompagni, ialt for 9 Skandser 43/4 K om pagn ier; S k a n d s eV il havde ingen Fodfolkbesætning. Den 13de F eb ru a r, medens Skandserne havde deres hele Artilleristyrke, fore­ slog Ingenieurkommandoen Besætningen for de 7 R edu ter til 1/ 2—3/4 Kompagni for Redute I og 1 Kompagni for hver af de andre Reduter, ialt 6x/ 2—63/4 Kompagnier; de 3 Kanonpladser vare dengang aabne Værker, hvortil ikke paa­ regnedes Fodfolk. Skandsernes Forsvarsstyrke maa altsaa anses for a t have været meget svag, især da Kompagniernes Styrke nu var meget mindre end i Februar. A f det Foregaaende vil det fremgaa, a t Dybbølstillingen den 7de F e ­ bruar var i alt andet end ønskelig, forsvarsdygtig Stand, dels fordi der i F red s­ tid ikke var bevilget de tilstrækkelige Midler til dens Færdiggjørelse, og dels fordi der altfor sent og med altfor faa K ræ fter blev tag et fat paa de sidste Krigsforberedelser. Heldigt var det derfor, a t F jenden i nogen Tid lod os have Ro. H e r er ikke S tedet til at fremhæve Fodfolkets og A rtilleriets ud­ viste Mod og pligtopfyldende Udholdenhed under de vanskeligste Forhold; om Ingenieurerne tør d e t nok siges, a t de trofast stode ved de andre Vaabens Side, og a t der — ligesom i 1850 ved F rederikstad — fra deres Overordnedes Side i Arbeidernes Ledelse blev udvist Snarraadighed, K ra ft og desuden den nødvendige Forudseenhed, saaledes a t de aldrig lod sig overraske af Begiven­ hederne. Den høistbefalende Ingenieurofficer, Oberstlieutenant D r e y e r , med Stab, Major S c h r ø d e r og P rem ierlieutenant F . K e y p e r , ledede selv Arbei- derne, hvorved opnaaedes, først a t Fjenden, da han kom foran Stillingen, fandt denne i forsvarsdygtig Stand, dernæst a t han m aatte vise vore Feltbefæstnings- arbeider den Æ re a t beleire dem; Kapitainerne T h u l s t r u p og G o o d ledede Arbeiderne i Stillingens høire og venstre Fløi, og der arbeidede 1ste Kompagni under Prem ierlieutenant K o l d e r u p - R o s e n v i n g e , Sekondlieutenanterne A r e n - d r u p og S c h n i t t e r , sam t 5te Kompagni under Prem ierlieutenant A s m u s s e n og Sekondlieutenant C a r o c; desuden arbeidede i Stillingen Prem ierlieutenant O. L a r s s e n og Sekondlieutenant H . L a r s e n ; K ap itain H e d e m a n n med Bro­ kompagniet, hvorved Sekondlieutenant H ø n c k e , havde Brohovederne, Broer og Fæ rger; Major A r n h o l t z var B randm ajor i Sønderborg, og K ap itain B r u m ­ m e r havde Batteribygningerne Nord for Sønderborg.