FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Kætterne til den 4de, 5te og 6 143 Sønderborg m aatte bivuakere paa Stranden nedenfor Brohovederne, og herhen flyttedes da de før omtalte Telte i de nærmest følgende Dage. Natten til den 4de April udførtes under Beskydningen følgende Arbeider: i Redute I forstærkedes Blenderingen foran Indgangen til Krudtmagasinet, i Kanonplads III istandsattes Forsvarspalissaderingen, i Redute IV istandsattes Rullebroen, i Kanonplads V var Strubepalissaderingen stærkt beskadiget, hvorfor den istandsaites ved at paaspigre Tømmer paa de aabne Steder, og i Redute VI vare Stormpælene medtagne, hvorfor der spigredes Planker over Aabningerne. Natten til den 5te April tav den fjendlige Ild, hvorfor Arbeiderne fremmedes godt ved Istandsættelse af den om Dagen anrettede Skade, saaledes at samtlige Skandser bleve bragte i tjenestedygtig og stormfri Stand; der udfør­ tes endvidere flere Arbeider baade ved Hindringerne foran Stillingen og i den tilbagetrukne Linie. Der begyndte imidlertid nu at vise sig en høist uheldig Ulempe, som ikke vel lod sig afhjælpe. Da Beskydningen fra Broager begyndte, havde Besætningen af venstre Fløi til sin Dækning opkastet Traverser vinkel­ ret paa Løbegravene; da Fjenden aabnede Ilden fra Frontalbatterier og anvendte vertikal Ild, blev det meget vanskeligt for Besætningen at skaffe sig blot den tarveligste Dækning. Den gjorde dog Forsøg herpaa ved at grave Fordybnin­ ger og Huler endog ind under Brystværnene i Løbegravene, hvorved disse og Terrainet bagved efterhaanden bleve saa ufremkommelige og vildsomme, at For­ svaret m aatte lide derved; det var kun meget ufuldkomment, at man kunde raade Bod paa denne Ulempe, da man ikke helt vilde forhindre disse Dæknings- arbeider, eftersom Tabene med hver Dag bleve større. Fodfolket bar forøvrigt med en beundringsværdig Resignation den tunge Tilskikkelse, i det kolde, skarpe Aprilsveir, 24 Timer ad Gangen, uvirksom at være bunden til samme Plet, uden at kunne koge, ja ofte, naar Beskydningen var heftig, uden at kunne røre sig, medens Døden hyppig slog ned i Rækkerne*). Natten til den 6te April angreb Fjenden vore Forposter og kastede dem tilbage, hvorefter han anlagde et Stykke af 2den Parallel fra Chausseen imod Syd i 1000 Alens Afstand fra Skandserne samt 200 Alen foran Parabelen nogle Indskæringer foran Kanonpladserne III og V. Da det af disse Arbeider syntes at fremgaa, at Angrebet skulde rettes imod Stillingen imellem Reduterne II og VI, blev Ingenieurkommandoen den 6te befalet til at fortsætte den tilbagetrukne Linie til Kanonplads VII, saaledes som det tidligere er beskrevet. Samme Dag befaledes anlagt et forsænket Batteri til 2 24 S Granatkanoner imellem Skand­ serne III og IV. Da Beskydningen den foregaaende Dag først var begyndt om Eftermiddagen Kl. 21/,,, var den paa Skandserne anrettede Skade paa Brystværn, Traverser, Palissader m. m. ikke større, end at den med Lethed blev istandsat om Natten. Grunden til det mindre kraftige Angreb de 2 foregaaede Dage var For­ beredelserne til en Overgang over Alssund ved Ballegaard; da denne blev op­ givet, og mere Skyts ankom, gjenoptog Fjenden Beleiringsarbeiderne med for*) Kapitain G. S c h ø lle r , Tidsskrift for Krigsvæsen 1867. te April.

Made with