FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Mysunde. Slien. Kokkendorf. Sliens Isning. 1 2 1 der tildels benyttedes som Kolonnevei til det i et Hjørne af Stillingen liggende Brohoved, næ rmest bag a og b paa de Steder, hvor der ikke fandtes Bygnin­ ger, kunde ses og beskydes fra Ornumbakke, blev der imellem Bygningerne anlagt dækkende Masker. U ag tet det i høi G rad gik ud over Yærktøiet, lyk­ kedes det a t tilendebringe Sløifningen af de mange foran Stillingen liggende, gjennemfrosne Hegn. Bag Brohovedet sloges en 506' lang Bro, der bestod af 2 paa Pæ le hvilende L andbroer og en Skibsbro med et bevægeligt Broled. Til Bekvemmelighed for den daglige, betydelige Færdsel sloges udfor det alminde­ lige Fæ rgested en lignende, men meget lettere bygget, 450' lang Bro. Til Flankering af Brohovedet og Beskyttelse af vor egen Overgang over Broerne anlagdes paa den nordre Slibred 7 Batterier, g1 til g7; hvoraf g1 og g2 fik Krudtmagasiner. Foruden Forskandsningerne ved Paløre og Mysunde havde man til Forsvar af Sliens snevreste S teder anlagt en Række tildels for Feltskyts bestemte B atterier for 2—4 Kanoner, nemlig ved Goltoft, Hestoft, 3 ved Næs, hvoraf 2 om trent overfor Stubbe og 1 overfor Siseby, Arnæs, Grødesby, lige overfor Espenæs, Dotm ark og 3 imellem Kappel og Rabølsund. Samtlige for Positionsskyts bestemte B a tterier havde fra den 9de Jan u a r været i tjeneste­ dygtig Stand, dog vare Krudtmagasinerne paa Grund af F rosten kun helt færdige ved Goltoft og i det ene B atteri ved Næs. Slusen i Holmdæmning viste sig tidlig skrøbelig, hvorfor den afstivedes, Jo rd fyldtes foran Indløbet, og der anlagdes et Overfald til Vandets Afledning. Da der senere viste sig U tæ theder ved begge Gjennemløbene i Slidæmningen, blev der ogsaa forsøgt paa a t hindre et Gjennembrud ved a t fylde Jo rd foran Indløbene, men inden tilstrækkelig Jo rd var paafyldt, brød Vandet Natten imellem 26de og 27de J a n u a r igjennem Noelsbækkens Sluse, uagtet man for at fremme A rbeidet tog J o rd fra Dæmningens Krone. Selv om Oversvømmelsen under de forhaanden værende Forhold endnu havde haft nogen Betydning, vilde dette Uheld dog kun have formindsket Dybde og Omfang af Oversvøm­ melsen nedenfor Holmdæmning; men Forholdene stillede sig saaledes, at den ingen stor Værdi havde, dels fordi Vandet steg saa langsomt ovenfor sidst nævnte Dæmning, a t Dalen langtfra var oversvømmet i den forventede Udstrækning, og dels fordi der slet ikke tænktes paa a t yde noget videre Forsvar i Kokken- dorfstillingen. A a re t 1863 endte med en stærk F ro st, der efterhaanden steg til 15—16° R. i M idten af Jan u a r, saaledes a t hele Slien lagde til. Den 8de Janu a r blev der givet Befaling til a t ise en Rende udfor alle de Veie, som førte til Slien, men faa Dage senere udvidedes Befalingen til a t gjælde hele Slien. Isningen blev sat igang paa 5 forskjellige Steder, om trent 1 Mil fra hinanden. Den i Isen tilveiebragte Vaage gjordes først 32' bred, men forøgedes til mindst 44' af Hensyn til Dampskibet Ossian, som var leiet til a t bryde Isen og i den Anledning ankom til Slien den 15de Janu ar. Alene ved Hjælp af leiet Arbejds­ kraft og Soldater isedes der om trent l 3/4 Mil imellem Paløre og Sliens Mun­ ding, medens den øvrige Strækning isedes ved Dampskibets Hjælp; det kraftige Hjuldampskib kunde dog ikke bryde Isen, naar denne var over 8" tyk, og dens 16