FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Kolonneveie. Landeveie. 81 gerne i Hegnene gjordes 10—12 Alen lange. P a a mange Steder var der i Lavningerne blød Grund, der nødvendiggjorde et Underlag af Faskiner eller løst henlagt P is, hvorover der blev lagt Sand eller Grus, hvor dette sidste und­ tagelsesvis kunde erholdes; i Grøfterne nedlagdes der, hvor det behøvedes, F a ­ skiner eller T ræ render til Vandets Afledning; kun ganske undtagelsesvis udfordre- des der smaa Træbroer. Kolonneveienes Retning betegnedes ved nedgravede Lægter med paabundne Halmviske for hver 50—100 Alen, og de fornødne Vei- visere anbragtes. F r a den 25de Ju li til A arets Udgang anvendtes der til Kolonneveis- arbeider bag Dannevirke om trent 42000 Gangdage og 7000 Spanddage; denne betydelige A rbeidskraft nødvendiggjordes for en stor Del derved, a t Terrainet og Jordbunden vare meget ugunstige, og a t Kolonneveien over Bustrupslugten med sit dækkende Brystværn fordrede en meget betydelig Arbeidskraft; men den væsenligste G rund til A rbeidskraftens forbausende Størrelse maa dog søges i den Omstændighed, a t Oxeveien var den eneste Vei, der Vest for Flensborg- chausseen førte fra Stillingen imod Nord, samt a t den paa mange Steder var uden Grøfter og meget smal, overalt indesluttet af høie Hegn og — naar den bro­ lagte Gade i Lille Dannevirke fraregnes — uden kunstmæssig bygget Kjørebane. Følgen deraf var, a t den under det fugtige Efteraars- og Vinterveir og ved den sær­ deles betydelige Fæ rdsel i ko rt Tid opkj ørtes til et ufremkommeligt Morads. Fæ rd­ slen søgte derfor naturlig til Kolonneveiene, men disse bleve selvfølgelig endnu hurtigere opkj ørte og enkelte S teder endog ufremkommelige. Uagtet Divisions- ingenieuren gjentagne Gange gjorde opmærksom paa det Umulige i a t istand­ sætte de ham underlagte, mange og lange Kolonneveie ligesaa hurtig, som de ødelagdes, og a t Divisionen paa en Kampdag udsatte sig for,' a t Kanoner og Vogne hverken kunde komme frem eller tilbage, lykkedes det først altfor sent at faa udvirket et bestem t Forbud imod a t kjøre paa Kolonneveiene uden i Tilfælde af Angreb. D et kan heller ikke nægtes, a t Forbudet medførte store Ulemper; saaledes skal det exempelvis anføres, at det i Skovby kantonnerende Artilleri, som daglig afgav A rtilleripiket ved Dannevirkekro, maatte kjøre igjen- nem Slesvig By i S tedet for a t følge den rette Linie igjennem Hysby. Alene til Underlag p a a bløde S teder i de 3 Kolonneveie paa begge Sider af Oxeveien og bag Vestfronten blev der foruden løst Ris anvendt over 20000 Faskiner, 16' lange og 12" tykke, og 15000 A len Vei belagdes med Risværk og Sand. Forpleining, Hyttebygning og hvad der ellers behøvedes til omtrent 30000 Mennesker og 6000 Heste bag Dannevirkestillingen udfordrede saa megen Kjørsel,. a t det kun var de til Slesvig førende, kunstmæssig byggede Hovedlandeveie fra Flensborg, Ekernførde og Rendsborg, der holdt sig nogen­ lunde godt; den mindre stæ rkt byggede søndre Husumvei lykkedes det ved ihærdigt Arbeide uafbrudt a t holde i farbar S tand; derimod bleve alle andre Veie mere eller mindre opkjørte. Efternævnte Veistrækninger blev det nødven­ digt for Hæ rens Ingenieurer a t tage sig af: — fra Dannevirkekro ad Rendsborgveien imod Syd og derpaa ad den søndre Husumvei igjennem Store Dannevirkes nordre Del til Friederichsberg, — fra Dannevirkekro forbi Hysby til Dækkekro, 11