FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Vinterbefæstningen forlades. Bromateriel. 67 det behøves jo heller ikke, naar man blot naar et godt Resultat. Den anden Be­ mærkning er den, a t den Stilling, som Krigsministeren approberede, sikkert var mindre god end den, han forrige A a r approberede, og den, han selv nylig havde foreslaaet, men desuagtet tog han den rette Beslutning, da det er af største Vigtighed, a t Befæstningsarbeiderne harmonere med Anskuelserne om Forsvaret hos den, som skal forsvare Stillingen. Da ved Isens Forsvinden Befæstningen af Sønderborg imod Landsiden havde opfyldt sin Bestemmelse, bleve Kystbatterierne a tte r monterede med det paa Øen tilstedeværende svære Skyts (en Del af det var bragt til Fyen), og Palankerne bleve sløifede. Ved Krigsministeriets Bestemmelse af 9de Mai blev det faste Skyts langs Alssund indskrænket til 6 84 © Bombekanoner og 8 24 © Kuglekanoner, hvilket ansaas for tilstrækkeligt, da Feltbatteriernes Antal var forøget til 4. I April Maaned, da der tænktes paa den mulige Nødvendighed af ved Fjendlighedernes Udbrud at samle Hærens Hovedstyrke i Nordslesvig, blev der 1 Stegsvig slaaet en større og flere mindre Anlægsbroer for derfra at kunne ind­ skibe en Del af Besætningen paa Als. Med Hensyn til K v arterer for Tropperne skal anføres, a t der ved Lyse­ mose færdiggjordes 4 store B arakker, 2 en- og 2 toetages, samt udgravedes 2 Brønde, og paa Augustenborg indrettedes Stalde til 200 Heste, 3 Munderingskamre og byggedes Latriner. F o r A rtillerimateriellet byggedes 4 Skure, hvoraf dog et senere flyttedes til Assens. Foruden en Del Smaaarbeider udførtes fremdeles mange Vedligeholdelsesarbeider, hvoriblandt idelige Istandsæ ttelser og Ombyg­ ninger af Feltbagerovnene i Sønderborg. Foranstaaende A rbeider udførtes under Kapitain O w e s e n af Kapi- tainerne P e t e r s e n og T h u l s t r u p samt Prem ierlieutenant B a u d i t z . Særlig bemærkes, a t K ap itain T h u l s t r u p byggede Broerne ved Stegsvig og den sidst slaaede Bro over Alssund. Bromateriel. E fte ra t V aabenstilstanden i 1849 var tra ad t i K raft, fuldførtes de tid­ ligere omtalte 3 B ro train å 100', saaledes a t der med det som Landgangsbro­ materiel benyttede Materiel ialt kunde slaas 5 0 0 'B ro. Ved Feltorganisationen, som traadte i K ra ft den 1ste J a n u a r 1850, oprettedes et mobilt Brotrain med 100' biragosk Materiel og 3 Pontoner paa 3 fire- og 5 sexspændige V ogne og et mobilt Landgangsbrom ateriel i 3 gamle Kanonchaluper, den ene med 240' og 2 hver med 200' biragosk Materiel, endvidere hver med 1 Ponton og 1 Anker­ jolle. Dette Materiel f'uldstændiggjordes i Løbet af Vinteren. Allerede i 1849 havde det været forsøgt a t slaa Landgangsbro fra Skib imod Land ved Anvendelse af Krydsbukke, hvorved enkelte Bukke kom til at hvile paa 3 Ben ved hver Ende, uden a t Forsøgene førte til et tilfredsstillende Resultat; ved Anvendelsen af Kanonchaluper og ved tillige a t benytte Krydstove vexelvis imellem Bukkenes Hovedstykker og Underlagssko opnaaedes et bedre, men dog ikke helt fyldestgj ørende Resultat. Ved Assens afholdtes under Kapitain H e d e m a n n forcerede Øvelser til Mandskabets Uddannelse, og det opnaaedes a t 9*