FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

60 Eroarbeider. Forskjellige Arbeider. Officerernes Virksomhed. Trangen og desuden af og til naaedes af en Kugle skulde der efter Overkom­ mandoens Befaling af 6te Ju n i bygges en Bro udenfor de fjendlige Batteriers Bækkevidde. E fter Aftale med K ap itainlieutenan t M u x o ll valgtes Pladsen udfor Bøilemose, i næsten 6000 Alens Afstand fra B atte rie t; Broen var en 352' lang Pælebro med 3 Pæle i Aaget, 2 Brohoveder og 3 Slæbesteder. Om trent midt i Juni. da Broen næsten var færdig, blev den beskudt, og Kug­ lerne naaede endog en 1000 Alen østligere; efter den 6te J u li erfaredes, at denne for 24 S? Kugler saa uventede Skudafstand var naaet ved a t tage Kano­ nen ud af Affutagen og a t lægge den op ad en Skraaning paa S trøer for at kunne give den den udfordrede store Elevation. Under dette Broarbeide gjen- tog sig, hvad der skete i Fredericia, a t alle de civile Tømrere forsvandt, Dagen efterat den første Kugle faldt i Nærheden af Broen. U ag tet en Beskyd­ ning som den beskrevne ikke kunde blive farlig og heller ikke foraarsagede nogen Skade, bestemte Overkommandoen sig den 19de Ju n i til af Hensyn til de forestaaende Troppeoverførsler til Fæstningen a t lade bygge en endnu østligere Bro i Baaringvig. Denne Bro, der som de andre byggedes som Pælebro, naaede ud til 10' Yand, var 648' lang, havde et sto rt Brohoved og 4 Slæbesteder ior Kanonbaade og blev meget let bygget, hvorfor den ogsaa kunde benyttes alle­ rede fra den 1ste Juli, uag tet Pæleramningen først begyndte den 26de Jun i; om N atten benyttedes dog ogsaa den bekvemmere beliggende Røilebro. Baaring- bro blev helt færdig den 12te Juli. Hovedfærdslens Forlæggelse til Røilebro medførte Anlæget af en Ko- lonnevei langs Mosens vestre Side ned til Broen, og langs denne Vei byggedes efterhaanden H y tter for Artillerister, Færgemandskab, Ordonnantser, Redskaber m. m., endvidere en Hestestald og et P a r bombesikre Reservekrudtmagasiner. A f de foran omtalte Arbeider udførtes Udvidelsen af S tribs B atte ri og de 2 K rudtmagasiner samt Broerne sammesteds af K ap itain A r n h o l t z med Hjælp af 2den Deling under Prem ierlieutenant H o lm ; af K ap itain J ø r g e n s e n udførtes det skudsikre Opholdsrum i B atteriet, de 2 B roer nærmest Øst for Strib, Kolonneveien og nogle af Hytterne, medens P rem ierlieutenant K ø b k e udførte de øvrige H y tter og den store Bro i Baaringvig med dertil førende Kolonnevei. Brotrain og Depotstyrke. D et til Marinen i F o ra a re t afgivne B rotrain blev tilligemed Personellet anbragt i en J a g t og sendt til Høruphav, hvor en Anlægsbro blev slaaet, og i Løbet af Sommeren anvendt til Ind- og Udskibning af Personel og Materiel. Ved Krigens Slutning gik B rotrainet tilbage til Feltingenieurdetackementet og opløstes samtidig med dette i September. F o r a t erstatte det som Anlægsbromateriel anvendte B rotrain bifaldt Krigsministeriet om trent midt i Mai 1849 Feltingenieurdetachementets Forslag om Forfærdigelsen af et nyt Materiel til 100' Bro, og den 31te s. M. mødte Bromester B lo c h af Arilleriet sam t fra 1ste Kompagni 2 Underofficerer, 1 Oversapeur og 24 Sapeurer for ved T rainet a t uddannes i Broslagning. Allerede