FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Kjøbenhavns Fæstnings Armering 1848. Den oprørske Stemning i Hertugdømmerne, der efter Frederik den 7des Thronbestigelse forøgedes ved R esk rip tet af 28de J a n u a r 1848, steg yderligere efter U dbrudet den 22de—23de F eb ru ar af den franske Revolution, hvis V irk­ ninger med største Hurtighed udbredte sig over Tyskland. D et første Tegn paa, a t vor Regjering begyndte a t ansé Tilstanden for saa faretruende, a t der maatte handles, var formentlig Befalingen fra Kongen af 8de Marts til Inge- nieurkorpset om a t fremkomme med Forslag til Armeringsarbeider for Fæ st­ ningerne Kjøbenhavn, K ronborg og F re d e rik so rt; samme Dag forlangte Kolle­ giet lignende Forslag for Rendsborg, og ko rt efter for Fredericia, Nyborg og Korsør. Forslagene indkom for de førstnævnte Fæstninger i Dagene fra 13de til 17de M arts og for de sidstnævntes Vedkommende i Slutningen af Marts. For Kronborgs, Korsørs, Nyborgs, F rederiksorts og Rendsborgs Vedkommende kom ingen af de foreslaaede A rbeider til Udførelse. F o r Fredericias Vedkom­ mende bifaldt M aterieldirektionen under 21de April -de af Major K ø b k e fore­ slaaede A rbeider og befalede- dem udførte; da de af disse Arbeider, som virke­ lig bleve udførte, alle foretoges efter Krigens Udbrud, ville de senere blive om­ talte i Forbindelse med de andre ved Lille B elt udførte Forskandsningsarbeider hi . m. D er sta a r derfor kun tilbage her at omtale Armeringsarbeiderne ved Kjøbenhavn. Fo rm aalet med de paatænkte Arbeider var a t sætte Hovedstaden istand til at modstaa et voldsomt Angreb (attaque de vive force). D a Fæstnings­ gravene overalt dannede en fuldt tilfredsstillende Hindring, blev der af Oberst- lieutenant N i s s e n , Majorerne S c h l e g e l og L u n d in g foreslaaet dels Istand ­ sættelse af Brystværnene saavel til Benyttelse for Fodfolk som Skyts, dels Sik­ ring af alle Adgangene til Fæstningen og dels den høist nødvendige Frigjøren af F o rterra inet foran disse. Som Exempel paa, hvorledes Korpset foreslog Adgangene igjennem de almindelige Fæstningsporte sikrede, skal det her for Vesterport anføres, a t der foran Ravelin- og Hovedbroen skulde anlægges Palis- sadetamburer, hvis F lanker forlængedes ud i Graven, at selve Broerne skulde forsynes med nye B roklapper og Trækroder, a t der foran og bag hver Bros Klap skulde sættes Barriereporte, og a t den Bropille, som bar Broklappen, skulde forberedes til Sprængning; hvor Veien gik igjennem Ravelinens Bryst-