ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune
de har det været kendt for såvel enhed som chef, at en konkret medarbejder har søgt ud i bydelsforsøget. Det bør være de pågældende medarbejdere, der selv afgør om deres ønske om at søge væk skal være kendt af deres nærmeste chef og kolleger. At fuld diskretion ikke har kunnet opretholdes, er naturligvis et problem, da ethvert ønske om at søge andet arbejde kan tolkes som kritik eller manglende engagement, en tolk ning som evt., kan få negative følger i forhold til medarbejdernes opgaver, samar bejdsrelationer, kurser og karriere. 4.2.5. Etablering af bydelenes styringsmæssige rammer Omkring bydelsrådenes økonomi frem til forsøgets start og fastlæggelse af budgetter for forsøgets første år har der fundet et omfattende samarbejde sted mellem bydelene og Københavns kommune. Dels har de berørte forvaltningsområder medvirket i fast læggelsen af en fordelingsnøgle, som er blevet til i regi af konsulentfirmaet COWI - Rådgivende Ingeniører. Dels har de berørte områder skullet bistå bydelene med bud gettal på baggrund af hvilke budgetterne for 1997 skulle lægges. Med hensyn til fordelingsnøglen var der allerede i udviklingen af denne en del util fredshed at spore i bydelene. Såvel med hensyn til bydelenes andel af den samlede ramme for Københavns kommune, som med hensyn til denne andels fordeling mel lem bydelene i forhold til de variable, der blev benyttet til at differentiere den ene bydel fra den anden. Det er evaluators vurdering, at fordelingsmodellen og de mange forsøg der frem til i dag har været gjort for at tilpasse den til de reelle behov i bydelene, i for høj grad har været anskuet som et rent administrativt anliggende og i en for lille grad har været an skuet som en genstand for politisk forhandling. Dette har virket hindrende på at få ’’tæmmet” diskussionerne og finde en model alle bydele nogenlunde kan leve med. De lange og seje diskussioner, der har været ført vedrørende tilskudsfordelingsmodellen har frem til i dag taget al for megen tid og energi fra det forsøget egentligt handler om, nemlig at eksperimentere med decentrale former for demokrati og administrativ prak sis. s Nogen utilfredshed har der også været at spore omkring de såkaldt frie midler, som bydelene i opstartsperioden fik tildelt - dels til egne ansættelser, dels til konferencer, repræsentationsudgifter, kontorhold og lignende. Bydelene synes ikke, at det har væ ret tilstrækkeligt veldefineret, hvad pengene skulle eller kunne bruges til. Det er eva luators vurdering, at denne usikkerhed med hensyn til, hvor meget der var at gøre godt med og til hvilke formål tildels har hæmmet bydelenes initiativrighed i opstartsfa
43
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune
Made with FlippingBook