ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

9. Bydelsforsøgets rammebetingelser og samspillet med Københavns kommune I dette kapitel redegøres der for det samspil mellem bydelene og Københavns kom­ mune, der er blevet etableret efter bydelsforsøgets igangsætning. Indledningsvis be­ skrives samspillet generelt og der sættes fokus på særlige problemstillinger vedrøren­ de opgavefordeling og grænseflader. Herefter beskrives mere indgående bydelenes økonomiske rammer og samspil med Rådhuse, og afslutningsvis kommenteres udvik­ lingen i det løbende samspil, og bydelsforsøgets rammebetingelser perspektiveres. Den principielle, politiske beslutning omkring etableringen af bydelsforsøget lå forud for en politisk afgørelse med hensyn til, hvilke opgaver og hvilket råderum omkring opgaveløsninger man ville overlade til bydelene. Det opgavemæssige indhold blev først klarlagt i en forholdsvis sen fase. Det synes som om, at dette har givet en rummelig arena for pleje af særinteresser på sektorom­ råder på rådhuset og på nogle områder en forholdsvis sen og dermed skuffende er­ kendelse på først og fremmest det bydelspolitiske niveau. Den opståede divergens omkring de økonomiske vilkår for bydelene er en afspejling af den sene og ret hastige igangsætning, jfr. herom nedenfor vedrørende økonomi og udligning. Sondringen mellem delegerede opgaver og andre giver anledning til en del problemer i bydelene. Dels rent begrebsmæssigt og dels konkret i de tilfælde, hvor der er tale om behandlingskæder, der indeholder begge typer af opgaver. \ Eksempelvis giver snittet mellem, hvad der uden for Københavns kommune er fordelt på amter og kommuner, problemer i forholdet mellem rådhuset og bydelene. Nedenfor skal der konkret peges på en række områder, der kan indgå i forbindelse med en eventuel revision af regulativet. To overordnede opgaveområder synes at væ­ re mest aktuelle i så henseende: Børn- og ungeområdet og Ejendomsadministrations­ området. 9.1. Opgavefordeling og grænseflader

111

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune