ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

• Personer eller (bruger)grupper som på forskellig vis, har en direkte interesse i en sag, og som derfor momentvis bliver aktive i forbindelse med bydelsrådets be­ handling af den pågældende sag. Både fokusgruppemedlemmerne og de interviewede politikere var enige om, at det hovedsageligt er disse snævre grupper som har gjort brug af de nye muligheder for at komme i dialog med politikerne. En deltager i et fokusgruppemøde udtrykte sig på denne måde:

"Demokrati vil vel altid være de aktives bestemmen over de passive. Det er OK med mig . "

Det har i f.eks. Valby bydelsråd ført til overvejelser om at revidere deres oprindelige ambition om at satse på bred borgerdeltagelse. I Valby mener bydelspolitikerne, at selvom borgerne måske er interesserede i lokalpolitik, så kan man dog ikke forvente, at de vil afsætte tid til at deltage i møder og andre former for aktiviteter. Holdningen er, at tilfredse borgere ikke deltager, men at utilfredse borgere gør. Og når en sådan utilfredshed viser sig vil borgerne normalt fremstå som brugere af bestemte kommu­ nale ydelser eller som borgere med en specifik interesse i en bestemt politisk sag. Derfor overvejer Valby i forhold til kontakten til borgerne primært at satse på kontakter til forskellige brugergrupper og samtidig opretholde politiske strukturer, som gør det muligt og let for borgere som er interessenter i en sag at henvende sig til politikerne og til de politiske udvalg, som behandler sagerne. For det første, blev der i en fokusgruppe fremsat og diskuteret den interessante hy­ potese, at bydelsforsøgets effekter på nærdemokratiet først og fremmest afspejter sig i en større og mere specifik dialog mellem borgerne i bydelen - i det horisontale - fremfor i et større fremmøde ved møder og samlinger. For det andet skal det nævnes, at decentraliseringen i sig selv kan lette kontakten mellem borgere og politikere, idet politikerne bor i bydelene. Flere fokusgruppemøde- deltagere fremhævede således det positive i, at de ofte møder politikerne, når de er på indkøb o.lign., hvilket giver et mindre distanceret forhold til de lokale politikere end der før var til BR-politikerne. Afslutningsvis i dette kapitel skal nævnes tre observationer vedrørende borgernes inddragelse, der primært har tydeliggjort sig i fokusgruppemøderne.

109

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with