ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913

135

dog allerede nu Borgerrepræsentationen frit for gennem de to af Repræsentationen valgte Medlemmer at tilføre Kom­ missionen netop saadan Sagkundskab, som anses for særlig fornøden; og hvor talrig end Kommissionen blev, vilde det dog ikke kunne afværges, at man i specielle Spørgs- maal ogsaa fremtidig blev nødsaget til ligesom hidtil at søge Bistand anden Steds (navnlig hos Ingeniørforeningen). Principielt forekommer det mig, at enhver Forøgelse af Sundhedskommissionens Medlemstal maa fraraades. Der har tidligere af og til været ført Klager over den Lang­ somhed, hvormed Sagerne behandledes i Sundhedskom­ missionen; og om end disse Besværinger i det hele maa betegnes som ganske ubegrundede, er det dog en Selv­ følge, saavel at den Omstændighed, at Kommissionens Formand har sit Kontor paa et Sted, 3. Politiinspektør, Kommissionens Sekretær, med Arkiv og Sundhedspoli­ tiets Mandskab et andet Sted, og Lægepersonalet, der lægger Sagerne til Rette for Sundhedskommissionen, et tredie Sted, ikke tjener til Sagernes hurtige Fremme, som ogsaa at Sagernes Cirkulation blandt Kommissionens 5 spredtboende Medlemmer i ethvert Fald maa tage en vis Tid. Mundtlig Behandling af Sagerne finder meget sjæl­ dent Sted og vilde næppe kunne blive Regel. Enhver For­ øgelse af Medlemstallet vil derfor bevirke en tilsvarende Forsinkelse af Sagernes Afgørelse, der muligvis ikke vil blive meget betydelig i alle de Sager, der ingen Vanske­ ligheder frembyde, i hvilke Afgørelsen saa at sige paa Forhaand er givet, og hvor en Forøgelse af Kommissionens Medlemstal derfor vilde være uden al Betydning, medens Forsinkelsen derimod vilde kunne blive overmaade følelig i Sager, om hvis Afgørelse der kan rejses Tvivl, og som derfor maa cirkulere Gang paa Gang, indtil der er opnaaet Enighed eller eventuelt truffet en Flertalsafgørelse. Disse Indvendinger gælde, som det ses, lige saa vel Ændringsforslag 2 om en Forøgelse af det Antal Med