ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913

94

Den samme Indvending vilde med lige saa megen Føje kunne rejses overalt, livor flere Embedsmænd øve samme Virksomhed (Bygningsinspektører, Fabriksinspek­ tører o. s. v.), for saa vidt Talen ikke er om Afgørelser, der kan udtrykkes i Maal eller Tal. Det er ikke givet, at to Dommere vil fælde samme Dom i samme Sag. Hvis Afgørelsen helt eller delvis beror paa et sub­ jektivt Skøn, vil der selvfølgelig altid være Mulighed for, at dette Skøn indenfor et vist Spillerum kan falde for­ skelligt ud — og i endnu højere Grad Plads for en For­ modning hos den, hvem Skønnet mishager, om at det er fejlagtigt, og det hvad enten Skønnet fældes af en Enkelt­ mand eller en Kommission. Paa den anden Side er der vel ikke Tvivl om, at Afgørelsen i mange Tilfælde kan vinde i Sikkerhed, naar den, der træffer den, dømmer paa Grundlag af egne Ob­ servationer, medens Sundhedskommissionen i Reglen vil være henvist til at dømme paa Grundlag af andres skrift­ lige Fremstillinger. I de talrige ovenfor nævnte Sager, i hvilke andre er optraadte paa Sundhedskommissionens Vegne, er det da ogsaa kun meget sjældent, at de paagældende har benyt­ tet sig af Muligheden for at rekurrere til Sundhedskom­ missionen. Efter at den nuværende Ordning af Sundhedsvæse­ nets Forvaltning har fungeret i hen ved et kvart Aar- hundrede, er der paa de fleste Punkter skabt en saa fast Praksis indenfor Kommissionen og dens Medhjælpere, at Faren for Uensartethed i Afgørelserne næppe kan siges at være større her end i alle andre Forhold; til yderligere Betryggelse bør som anført Muligheden for Appel til den samlede Kommission i vidt Omfang holdes aaben. Naar Kommissionen ikke i for stor Udstrækning nødes til at befatte sig med Detailspørgsmaal, der i Princippet er afgjorte, og som derfor ikke kræver fem Mands Ar­ bejde, men alene med almindelige Spørgsmaal, principielle Afgørelser og særlige Tvivlstilfælde, vil den blive i Stand