ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913
78
B i l a g 10.
FÆLLESREPRÆSENTATIONEN for Grundejerforeninger i København og Omegn.
T i l det af Københavns Borgerrepræsentation nedsatte Udvalg angaaende Sundhedsvedtægten. I Anledning af Forslaget til en ny Sundhedsvedtægt for København tillader Forretningsudvalget sig at fremkomme med følgende: Ud fra den Betragtning, at Grundejerne i saa høj Grad er interesserede i, hvorledes Sundhedsvedtægten praktiseres, dels direkte, forsaavidt som den kan komme til at stille betydelige pekuniære Krav til Grundejerne, dels indirekte, forsaavidt som de Krav, der stilles til forretningsdrivende Lejere f. Eks. med Hensyn til Indretning af Lokaler, ogsaa maa betales af Grundejerne, tillader man sig at andrage: d e l s om, at Grundejerstanden maa blive repræsenteret ved et Medlem i selve Kommissionen, nemlig saaledes at et af de Medlemmer, som Borgerrepræsentationen vælger, skal udpeges blandt Mænd, som bringes i Forslag af en eller flere Grundejerorganisationer, der repræsenterer mindst 1,000 Medlemmer, og d e l s om, at nogle af de Mænd, der ifølge Forslagets § 3, 2 stilles til Kommissionens Raadighed, ikke alene har K e n d s k a b t i l B y g n i n g s f o r h o l d og sanitær-tekniske Indretninger, men tillige nyder Grundejerstandens Tillid, i hvilken Henseende vi tillader os at andrage om, at Grundejerorganisationer, der repræsenterer mindst 1,000 Medlemmer, faar Ret til at foreslaa et Antal Mænd, blandt hvilke Kommissionen træffer sit Yalg.
Made with FlippingBook