ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913
71
B i l a g 9 d.
STADSLÆGEN. København, den 31. Oktober 1910.
I Anledning af Justitsm inisteriets Skrivelse af 28. d. M, til Københavns Magistrat angaaende de Ændringer i Sund hedsvedtægtens § 42 og 43, for hvilke Ministeriets Stadfæ stelse søgtes i Skrivelse af 9. Juli d. A., bemærkes: ad 1. Ved at udelade den sidste Passus i første Stykke af den foreslaaede § 42 (»og for Værksteders Vedkom mende . . . . opvarmes«) vil der intet tabes, saafremt den Forstaaelse af Bygningslovens § 40, som Ministeriet gør gældende, kan ventes godkendt af Domstolene. Sundhedskommissionen — eller i hvert Fald et Fler tal i Sundhedskommissionen — har tidligere, støttet bl. a. til de Forhandlinger, der gik forud for Bygningslovens Ved tagelse, haft samme Opfattelse som Ministeriet, og har ud fra denne Forudsætning i 1897 rejst Sag mod Krigsmini steriet, fordi der opførtes Kaserner, hvis Belægningsstuer ikke var indrettede til at opvarmes; men under denne Sag, der af formelle Grunde afvistes af Kriminalretten, meddeltes det Sundhedskommissionen, at alle Kriminalretsassessorer var enige om, at de, saafremt de havde skullet behandle det reelle Spørgsmaal, vilde have gjort den Opfattelse gæl dende, at Bygningslovens § 40 vel kræver, at ethvert Bum, der indrettes til at opvarmes, skal tilfredsstille Bygnings lovens Fordringer til Beboelsesrum, men ikke udtaler, at ethvert Beboelsesrum [skal være indrettet til at opvarmes, og at der overfor den paagældende Lovbestemmelses endelige
Made with FlippingBook