Forskønnelsen_1929

E jendom m en F redericiagade 2, Hj. af Am aliegade. livad m an dér liar l'aaet ud af T ingen — R ek lam e for en S ym a sk in e , det hele som om det kund e være tegn et a f en Faglærer paa en tek n isk Skole om kring 1880. Paa Hjørnet a f Am aliegade og F redericiagade ligger det forn emm e P atricierhu s, hvor nu det ita lien sk e Gesandtskab har til Hu se. Den gan sk e lille Gaard sk illes fra Gaden ved et gitterbrudt Murværk, der forekomm er m ig at være lidt for indd elt og kun stig t til de gan ske jæ vne og stilfærdige Mure bagved , som kun lider ved at være temm elig u føl­ som t istand sat. Er hele dette Laageapparat en senere T ilføjelse, eller er det kun Sm ede­ arbejdet, der er det? Baade Laagerne og det ha lv rund e Gitter m ed Lygten over ser ud, som om det var leveret færdigsyet fra et Magasin for den Slags, b lottet for al Skaber­ ja al Haandværkerglæde. Oppe i Muren er S ten tav len m ed det rom erske Ø k sekn ipp e sat n y op som det fa scistisk e Vaabenmærke. Underligt! I Overflade, i S tof er det det en este ægte at se paa i hele det v elproportion ered e, oprindeligt saa sm ukk e, m en saa kedeligt oppud sede H u s, nu saa blottet for P atina. En Gitterport som H and elsbank en s i T ilbygn in g en ved H o lm en s Kanal er værd at næ vn e som E k sem p el paa Overflød igheden a f den S lags T ing, naar de er gjort uden Humør. Men h ele F acad en m ed buede V induer og Byvaab en o. s. v. kan jo ses under samm e Syn sv ink el. P yn teligh ed er som næ vn t en farlig T ing. En spartan sk Nøjsom h ed som Politigaard en s, eller for at faa L ejlighed til at næ vn e et a f K øb enhavnern e næppe endnu ret kend t n y t Bygn ingsvæ rk , det store G ym nasium i Gentofte, som b lo t har den Fejl at ligge, hvo r de vidunderlige, gam le Haver burde have ligget uforstyrret til evig T id , som de lukk ed e Paradiser, allerede vore Barneøjne søgte at trænge ind i, naar vi betagne a f deres tætte Grønne vandrede forbi deres Hegn og Gærder, havd e været h e n ­ syn sfu ld ere m od Om g iv elsern e, m en en tilstrækkelig stor Bygm ester havd e m aask e ikk e engang b ehøv et at forsage. — Ved Siden a f en fin gamm el B ygn ing som det Erich- sen sk e Palæ m aatte m an i alle Fald hellere være neutral og tilbag eho ld end e end snakke altfor fripostigt m ed, m en det er naturligvis ogsaa en T ing, som skal læres. Efter m in Me­ n ing er det ogsaa lign end e T ing H a n s H o l m s Port ved Overform ynderiets B ygn ing ude ved Vestervoldgade kan lære E n , foruden N ødv end igh ed en a f en større F ø lsom h ed for 2 2