Forskønnelsen_1929

294529969

294529969

46.305

F O R S K Ø N N E L S E N

UDG IVET AF FOREN I NGEN TIL

H O V E D S T A D E N S F O R S K Ø N N E L S E

XIX. AARGANG

K Ø B E N H A V N M G M X X I X

H O V tD cilB LlO ^r., .c i

CT (O

R E D A K T I O N O T T O A S M Ü S S E N

T R Y K T

H O S

N I E L S E N

& L Y D I C H E

( A X E L

S I M M E L K I Æ R )

-

K Ø B E N H A V N

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Side Radiofonibygningen — Kvindefængslet — Grønttorvet — Ørsteds­ parken m .v .......................................................... 1 Om Fredning af Hovedstadens historisk e Overleveringer. Af Arki­ tekt A l f r . J. R a a v a d ............................................................................................ 4 En forbudt L ysrek lam e............................................................................................ 5 * Fra det m indre m aleriske K øb en h avn ..............................................' ............. 6 * Initialer fra E nevoldskongernes Tid. Af Maleren S igurd S w ane . . . . 7 * Den nye E n gh a v ep a rk ............................................................. 8 Indledningsforedrag ved Mødeti Odd-Fellow -Palæet 25/i 29. Af Højeste­ retssagfører J ohs . S t e in ..................................................................................... 9 Offentligt Ansvar. Af Lensgreve R ent H o l s t e in ....................................... 13 Mødet i Odd-Fellow -Palæet 25/i 2 9 ...................................................................... 15 S tatsrad iofon ib ygn ingen .......................................................................................... 16 T il M edlemmerne. Af Generalkonsul J ohan H a n s e n ............................... 17 * Gaardhave — Gaardsplads. Rlade af Ryens R illedb og ............................. 18 * Nogle Arkitekturbetragtninger. Af Maleren S igurd S w a n e .................. 19 * Blade af Byens B ille d b o g ........................................................................................ 24 Til F oreningens M ed lemm er................................................................................. 25

* b e t e g n e r ,

a t v e d k o m m e n d e

A r t i k e l e r i l l u s t r e r e t .

65443

B I L L E D F O R T E G N E L S E

Side 2 B illeder af Redskabskasser m. v. ved B ørsram p en ................................. 6 Initialer fra Enevoldskongernes Tid: fra Vor F relsers Kirke, Regensen, Petri Kirke, GI. Garnisons Syge­ hus, Komm andantboligen i K a s te lle t .................................................. 7 fra GI. Garnisons Sygehus og Strandgade 2 8 .............................. 8 Fra E nghavepark en..................................................................................................... 8 Fra C lassens H a v e ......................................................................................................... 18 En gamm eldags G aardsplads................................................................................... 18 Odd F ellow Palæets Gitterport i B red g ad e.......................................... 19 Porten paa E jendomm en Amagertorv 6 ............................................................. 20 Porten paa Handelsbankens E je n d om ............................................................... 20 H olm ens K ir k e ........................................................................................................ 21 O verform ynderiet...................................................................................................... 21 E jendomm en F redericiagade 2 .............................................................................. 22 Gitter paa den S im on sen ’ske E jendom paa Ø sterbrogade....................... 23 Den kgl. Yachtklubs Anlægsbro ved L an gelin je............................................. 24

R AD I O F ON I B YGN I NG E N - K V I N D E F ÆN G S L E T G R Ø N T T O R V E T - Ø R S T E D S P A R K E N m . v . E T S T O R T O F F E N T L I G T MØDE D E N 25. J A N U A R D e r er den U lem pe ved del parlam en tarisk e Sy stem , at hvad der er vedtaget paa parlam en tarisk Maade, van sk elig lader sig rokke. Har E nk eltm and taget en B e­ stemm else, som han ved nærmere E ftertanke eller ved P aav isn ing fra anden Side m aa erkende at være ub etim elig , kan han — uden at synk e i egen eller Medborgeres Agtelse — ændre sin B e slu tn ing ; m en en saadan H and ling er van sk e lig for en efter parlam en tariske Regler valgt F o rsam ling . Og naar saa Spørgsm aalet er a f den B eska ffenh ed , at egen tlig kun et Mindretal er i Stand til at danne sig en person lig Mening om , hvorled es det bedst o rdn es, saa har G enn em sn its-Fo lk erep ræ sen tan ten ald eles ingen Grund til at gaa im od den Afgørelse, han een Gang har stem t for. Han har fu lgt en Ind stilling fra den M inister, under hvem Sagen sorterer, og har denne i Forvejen raadført sig m ed en Autoritet paa det særlige Om raade, hvad har den offentlige Mening da at bebrejde ham ? Overfladisk set slet ingen T ing, dybere undersøgt allig evel ikk e saa lidt. Th i vel er den offentlige M ening ikke ufejl­ barlig; m en ved Spørgsmaal a f æ stetisk og kun stn erisk Natur, i h v ilk e en Folkerepræ - sen tation heller ikk e er ufejlbarlig, er det at anb efale, ind en m an træffer en uigenkaldelig A fgørelse, at lytte til den offentlige Mening, der, selv om den ikk e er kom p eten t til at b e ­ stemm e, h v a d der skal gøres, m eget ofte har en sikker San s for, h v a d der ikke bør gøres. D en offentlige Mening i K øb enhavn — og det er d e n , det her drejer sig om — har gan sk e afgjort ud talt sig imod S tatsrad io fon ibygn ing en tværs over Tord en sk jold sgad e, og den M inister, der tvang Forslaget ig e n n em , burde u tv iv lsom t have lyttet til den offen tlige M en ing, ind en han skred til afgørende H and ling. Der kan næppe være T v iv l om , at en a f de m angfold ige D obb eltscen ep lan er, som de senere Aar har fostret, ved nøjere E ftersyn vild e v ise sig baade kun stn erisk , tekn isk og ø k o n om isk forsvarlig, og at R ad iofon ibygn ingen ab so lu t m aa ligge paa K ongens Nytorv eller b lo t cen tralt i Byen , er ikk e um iddelbart ind ly send e. Det kong elige Teater m aa ligge centralt; m en under den Forud sæ tn ing, at dets forsvarlige kun stn erisk e Drift kræ­ ver en ny Scene, kund e en saadan dog tæ nkes opført et andet Sted end ju st Kongens N ytorv. Der er Kvarterer i den indre By — f. Ek s. im ellem L ille K ongensgade og Vin- gaardsstræde — der hyg iejn isk og æ stetisk lader m eget tilbage at øn sk e. N ed rivn ingen a f de værste a f de her staaende Hu se og Opførelse a f et ny t Hus for »Den danske Skue­ p la d s « paa T om ten v ild e løse Spørgsm aalet 0111 D obb eltscen en og — m edvirke til en sundere og sm ukkere P rivatb ebyggelse a f de paagæ ldende Kvarterer. En nøje Sam virken im ellem Statens og K omm un en s M yndighed havd e her været paakrævet og var sagtens øn sk elig paa mange flere Omraader. Im idlertid, D obb eltscen ep lan en og Radiofon iprob lem et er løst a f S tatsm yndighed erne, og de komm una le Myndigheder, der havd e i deres Magt at forpurre A fgørelsen, og som i særlig Grad havde en m oralsk Forp ligtelse til at lytte efter den københavnske offentlige Mening, har givet L øsn ingen sin T ils lu tn in g .-------- L igesaa u tilfred sstillend e stiller det sig m ed den Sag, som de komm una le Myndigheder har været gan ske alene 0111 at afgøre paa en Maade, der paa samm e T id forbauser og for- arger. Det gamle Kvindefængsel p a a Christianshavns Torv b liver revet ned, og det viser sig da, at et a f de skønn este K irketaarne i Europa set fra Torvet præsenterer sig paa en uanet skøn Maade, giver et en estaaend e prægtigt Gadebillede, som det maatte være en nidkær og for Stadens sande Vel om sorgsfu ld K omm unalbestyrelses nærmeste Opgave FORSKØNNELSEN. XIX. AARG. 1929. Nr. 1. 1

at bevare — selv om det sku ld e koste noget. Men K omm una lb esty relsen med Borg­ m ester H e d e b o l i Sp id sen havd e in tet hastigere at gøre end at vedtage at fylde K vinde­ fængslets T om t m ed Lejekaserner, hv is rette Forretn ingsvæ rd i i det i Forvejen for tæt bebyggede Kvarter er prob lem atisk . Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har, endnu ind en Sagen var endelig afgjort, frem sendt en a f Arkitekt C a r l B r u m m e r udarbejdet P lan , der sam tid ig m ed , at den bevarer den nu afslørede Skønh ed svæ rd i, der gan ske v ist ikke m ed det samm e kan beregnes i P en g e, m en sand syn lig v is i det lange Løb ogsaa i pekuniæ r H en seende vilde v ise sig ford elagtig, ikk e udnytter hver Kvadrat­ tomm e a f Grunden til B ebyggelse, m en dog anviser en øk on om isk forsvarlig Anvendelse a f den. Med en flot B emæ rkn ing 0111 , at m an , naar m an væ lter Hu se, natu rligvis bedre kan se K irkerne, affærdiger Borgm esteren dette F o r sla g , og a f partimæ ssige Grunde følger han s Parti ham og »vælter« det. Det er ingen Nytte til at græde over spildt Mælk, m en naar Barnet, der var send t i Ism ejeriet for at hen te den, har spildt den, skæ lder den fornuftige Moder dog Barnet ud og lægger det alvorligt paa Sinde at pa sse bedre paa en anden Gang. Det syn es m ed de her om talte T ilfæ lde in m en te at være paakrævet, at K øb enhavn s Borgere lægger sin e Bepræ sentanter paa Sinde at passe bedre paa det, de faar i deres Hænder, saa m eget mere, som der er al Udsigt til, at mere skal s p ild e s .-------- Der ikk e for m ange Parker i K øb enhavn — der er for faa! Og de, der er, er ikk e for store. Med den Udv ik ling , Byen har taget g enn em de sid ste 50 Aar, kan det ikk e være anderledes. Det er a f samm e Grund naturligt, at de Torvep lad ser, B yen raader over, ligeledes er b leven for sm aa, og at skaffe mere Torvep lad s er en naturlig Opgave for Komm unestyret. Men det er gan sk e bagvend t at udvide Grønttorvet paa Ørsteds-Parkens B eko stn ing , som Borgerrepræsentanterne nu er i Færd m ed. Der var i og for sig mere Mening i at udvide Parken paa T orvets B eko stn ing ; thi Parken , hv is Værdi ud eluk ­ kende beror paa det, der igenn em en lang Aarrække er vok set i den, kan ikke flyttes, m en s Torvet kun er en aaben brolagt P lad s, hv is hele Værdi beror paa den V irk som ­ hed, der udøv es, og denne V irk som h ed kan foregaa h v o rsom h elst: Torvet kan flyttes! Da Amagertorv b lev for lille, b lev Højbroplads dets Afløser, og det er gan ske lærerigt at m ind es, at Højbroplads er anlagt der, hvor Branden 1795 havd e ødelagt Bygn ingskarre­ erne im ellem Store Færgestræde og Højbrostræde. Paa F orslag a f Stad skonduk tøren blev Tom terne exproprierede, og skøn t h an s Fo rslag vakte M odstand, b lev det dog iværksat, idet »Faren ved Ild svaade fo rm ind sk ed es — og der aabnedes en prægtig Ud­ sigt til S lo tsp lad sen og K analerne m ed deres M astetoppe«*). P arallelen im ellem nu og den Gang er nem at drage. Da Højbroplads ikke længere gjorde F y ld est som en gros Torv, b lev denn e Del a f V irk som h ed en til stor F ortrydelse for Amagerne h en lagt til det nuværende Grønttorv, der nu er for lille og derfor tænkes udvid et ved at skære en Strimm el paa 25 Meter a f Ø rstedsparken. Der v ind es derved ca. 2500 m 2, hv ilk et om faa Aar v il v ise sig gan sk e utilstrækkeligt, hvorefter m an m ed en forhold sv is rolig Sam ­ vittigh ed kan gaa videre ad den een Gang betraadte Vej, ind til Ø rstedsparken er spist. Naar den derved indvundn e Torvep lad s om 25 Aar v iser sig at være for lille, m aa man alligevel oprette et ny t Torv andet Steds, og dette kund e m an lige saa godt gøre nu. Der er overhoved et ingen tvingende N ødvend ighed for, at K øb enhavn kun har eet en gros Torv; den T id er forbi, da K øb enhavn var en sam let By indenfor Voldene. Den er et Komp leks af Byer, og hver a f d isse Byer har i og for sig et berettiget Krav paa nem Adgang til et Sted, hvor L evn ed sm id ler falbydes. Det gam le Banegaardsterræn henligger stadig som en Skænd sel for B y en ; dets M idtpunkt ligger ca. 700 111 fra det nuværende Grønttorv og er altsaa lige saa nem t tilgængeligt for de Gartnere fra Amager, der ønsker *) C a r l B r u u n : Kjøbenhavn. III. S. 727. 2

at udbyde deres Produkter, som dette, nemm ere at naa for de D etailhand lere, h v is F o r­ retninger ligger paa Vesterbro og Frederiksberg. At udarbejde en B ebyggelsesp lan , som indbefattede et Torv, der uden U lem pe for nogen vilde aflaste Torvet ved Røm ersgade, sku ld e ikk e være en u lø selig Opgave, og et Torv her v ilde virke stim u lerende paa Bygge­ lysten paa dette Sted, der for T id en er det m odsatte a f en Pryd for Byen . Borgerrepræ­ sen tan tern es Opmæ rk som hed er forlængst hen led t paa dette S te d ; m en tilsyn elad end e har det ikk e gjort det svageste Indtryk for F orsam ling en . Det er i denn e Samm enhæ ng betim elig t at gøre opmæ rk som paa et andet Sted paa K øb enhavn s Grund, hvo r et saadant A flastn ingstorv kunde lægges; at m an i Køben1 havn s K omm un esty relse ikk e er særlig interesseret i at lægge det paa Frederiksberg, er forstaaeligt; m en , hvis m an havd e fulgt Fo rslaget fra vor F oren ing m . H .t. Anvendelsen a f Kvindefængslets Grund, vild e m an — foruden det prægtige Byb illede — have in d ­ vundet en Torvep lad s paa ca. 3200 m 2, altsaa betydeligt større end den, m an nu vil naa genn em Forringelse a f en æ stetisk og hyg iejn isk Værdi. Og et Torv paa Christianshavn vilde i alt F a ld næppe øve nogen forstemm ende V irkn ing paa Amagerne. Det er nødvend igt, at den P lan lø sh ed og T ilfæ ld igh ed , der i de sepere Aar har præget B ebyggelsen a f tomm e Arealer i og om kring den egen tlige By, afløses a f faste Regler, efter hv ilk e der skal gaas frem . Det betaler sig rent finan sielt set i god T id at vide, hvordan m an v il indrette sig; m an burde saaled es, længe ind en K omm unen overtog Banegaardsterrænet, have været fuld stændig paa det rene m ed, hvorled es m an vilde anv end e det, naar m an overtog det, saa K loakering og B ely sn ing san læ g straks havde kunn et paab egynd es; der bør, saa snart det er m u ligt, udarbejdes P lan er for, hvorled es de gam le Bykvarterer, naar deres Skæbnetim e slaar, og de m aa jæ vn es med Jorden, skal bebygges paa ny . D et er nem t m ed en R idsefjer at skære et S tykke a f en Park for i en Fart at efterkomm e Kravet om U dvidelsen a f et T orv ; m en den øjeb likkelige »nemm e« L ø sn in g a f Byggeproblem et afføder V an sk eligh ed er for den komm end e Tid, som ofte vil v ise sig at være uovervind elige. Om de her fremdragne Punkter sam t om andre Byp lan -P rob lem er, der i den k om ­ m ende T id v il komm e paa D ag so rd en en , n em lig de. Forandringer i B y en s Udseende, der forestaar, naar K ronprin sessegade skal genn em føres m od Nord til N y K ronprin­ sessegad e (og efter F o rlyd end e udvid es m ed et Stykke a f Rosenborg Have), og naar der skal an lægges en n y H ovedgade fra C itykvarteret g enn em H olm en sgade over H avn e­ gade til Ch ristian shavn , sam t ved Torvegades U dvidelse etc. etc., v il der F R E D A G D E N 2 5 . J A N U A R K L . 2 0 ( S A F T E N ) I O D D F E L L O W P A L Æ E T S S T O R E S A L b live a fho ld t et stort offentligt Møde , hvo r alle d isse Spørgsmaal vil b live sat under D is­ k u ssio n , og hvortil Repræsentanter for b l.a . K omm una lb esty relsen v il b live indbudt til at komm e tilstede. Vi opfordrer alle vore M edlemm er til at m øde fu ld talligt op og deltage i D isk u ssion en om d isse for vor H oved stad s frem tidige Ud seende saa betydn ingsfu ld e Spørgsmaal. Mødet er offentligt. Enhver Borger har Adgang. Vi h en stiller indtrængende til vore M edlemm er om at k omm e i god T id for at sikre sig en Siddep lad s. Th i netop for denne Fo ren ings M edlemmer v il det være en naturlig P ligt at give Udtryk for dens Mening ved en Lejlighed som denne.

3

OM F R E D N I N G AF HOVEDSTADENS HI STORI SKE OVERLEVER I NGER D er er i den sid ste M enneskealder sk et en Om væ ltn ing a f H oved stad en s Hovedfærd­ selslin ier, som ikk e endnu er forstaaet, m en som U dv ik ling en forliaab entlig vil bringe en klar Forstaaelse af; og denn e Om væ ltn ing b lev forberedt ved V o ld en es Sløjf­ ning. Fæ rd selslin iern es Retning var dikteret af V oldgattene, S taden s Porte. De er borte, m en deres P lad s bliver nu taget a f H avn ek ryd sn ing ern e. Af dem har vi nu kun to. Den ene, K n ippelsbro, er et direkte Led i den gam le Færdsel og den and en , Langebro, en Overgang til de ny. D isse H avn ek ryd sn inger vil faa gan ske den samm e Ind flydelse paa Fæ rd selslin iern es R etn ing , som Portene tidligere h a v d e , og efterhaand en , som der komm er flere, vil de gam le L in ier skifte Karakter — sv ing e fra Radialen til Circum- ferentialen, og denn e U dv ik ling bør lægges til Grund for R yp lan en s frem tidige Gadenet. Venner og Yndere a f H oved stad en s Vækst, H istorie og land skab elig e Om egn følger m ed Interesse U dv ik ling en ud til F o rstædern es fjernere og m indre brudte Veje. Men og- saa her sløjfes Fortid sm ind ern e, ud en at ny t og bedre sæ ttes i Stedet. Spørgsm aalene om det gam le Jernbaneterræns Anvendelse, 0111 T iv o lis F rem tid og 0111 det ny Jernbaneter­ ræns F ly tn in g er B yp lan sp ø rg sm a a l, hv is B esvarelse tillige m aa siges at være T ids- spørgsm aal. Men noget uden for d isses Omraade finder jeg S løjfn ing af h isto risk e Minder af den m est in tim e F o rb ind else med H oved stad en s og F o lk ets O rgan ism e. H oved stad en s F o rva ltn in g s- eller Styresæ t har n em lig v ist sig ude a f Stand til at følge m ed T id en og F o rh o ld en e, fra den lille By indenfor V old en e til den store m ed det mægtigt udvidede B y ­ cen trum (City) og de fem folkerige Forstæder. Fra en stille, cen tra listisk Styrelse med 32 v ise Fædre har B y sty ret udv ik let sig til en erobrende im p eria listisk Magt. F or en 20 til 30 Aar sid en sloges de første Slag, og Sundbyerne og Brønshøj e ro b red e s— » ind lem ­ medes« — , og deres Grænser og fo lk elige eller so cia le Nuan cer udv isk ed es. Nu lægges Løb egravene om Frederiksberg. Dette Sogn var tidligere forbundet med V alby og H vid ­ ovre, m ed en s V an lø se som yderste D istrik t ind lemm ed es i H oved stad en . A lle Storbyer er af prak tiske H en syn delt i Underafdelinger: Paris i A rrondissem enter og L ondon i V estris, N ew York i borough s og im p ro v em en t districts og saa frem deles, vel i Reglen ved at bevare de h isto risk e Inddelinger. Men vor By syn es altsaa at sku lle undvære offi­ cielle Underafdelinger. Det m inder om D i s r a e l i s ’ Fo rtæ lling (i V ivian Gray) om den schw eizisk e Doktor, som rørte M iddagens forskellige B estandd ele samm en i én B olle: Steg, F rugtsupp e, F isk og D essert, V in, Kaffe og L ikør; rørte det samm en som en graa Væ lling og sp iste det saaled es m ed den Idé, at det var den sundeste Maade at fortære M iddagen paa. Hvor kan m an v en te, at In teressen i B y en s Affærer skal holde sig, naar alting puttes i den samm e Bolle. Hvad bryder Hverdagens Sundbybo sig 0111 , hvad der bør gøres paa Nørrebro, eller Østerbroboen 0111 , hvad Vesterbro skal have. — Naar det da ikk e arrangeres som po litisk Tovtrækning. Ingen har v ist mere ov erb evisend e end T h o r k i l d G r a v l u n d forklaret det na tiona le F o rho ld m ellem »Sogn og H erred « : Sogn for den populæ re og so cia le Sam ling og Herred for Lov og R etsforhold. Kravet om lok a lt Selvstyre for vore Forstæder kan selvfølgelig kun stilles til et v ist Punk t. Deres prak tiske F o rb ind else m ed den indre By m aa om tren t b live som F rederiksbergs, der deltager i Fæ llesud v ik lin g en efter v isse Regler. Men alle vore fem F o r stæ d e t. ^ Østerbro m ed Gentofte, Hellerup og Charlotten lund , 2. Nørrebro med Brønshøj og Søborg, 3. Frederiksberg med V an lø se og Rødovre, 4. Vesterbro m ed Valby, V igerslev og Hvidovre, 5. Sundbyerne m ed Taarnby og Kastrup, 4

maa have sideordned e Stillinger m ed Repræ sentanter i det centrale Byraad. B etegnel­ serne Amt og Birk (Besirk) er overflødige og uden F orb ind else m ed den fo lk elige Op­ fattelse, og Forstaden som Herred er betydelig nok til at afløse Am tet. Forud en det bor­ gerlige Styre er der P olitiom raad et og Retskredse, hv is Grænser m aa falde samm en med Herredets; og dette m aa strække sig langt nok udefter, saaled es at Herredernes L and ­ sogn e giver P lad s til de m u lige Udvidelser af den sam lede Byb ebyggelse, der m aa kunn e ske au tom a tisk . B ygn ing sin sp ek tora ter, Skattedistrikter og Postkred se m aa b live id en ­ tisk e med Sogn ene, saaled es at enhv er kan være fortrolig med alle Underafdelingers Form og Udstrækning. Paa denn e Maade vil m an opnaa at give H oved stad en et tid ssvarend e dem ok ra tisk , fo lk eligt og so cia lt Bystyre, som vil v ise sig frugtbart ved at hæge om L o ­ ka lpa trio tism en og udv ik le offervillige Borgere m ed Evn e til at virke for F redn ing af de h isto risk e Overleveringer, fordi det, skøn t det ved første Ø jekast ser ud som et revo lu ­ tionæ rt Fo rslag , i V irkelighed en kun v il lovfæ ste F o lk ets nedarvede Forestillinger. En T ing endnu m aa bemæ rkes, Byplanlægningen , den m oderne Storbys L ivsnerve, kræver en forstaaelig Inddeling a f Byom raadet for Ud form n ing a f en forstaaelig Byplan for paa prak tisk Maade at kunn e lede F rem tid en s Arbejder til det rette tekn isk e og kun stn erisk e Maal. A l f r . J. R a a v a d EN F O R B U D T L Y S R E K L AM E I T ilslu tn in g til vor Artikel om Lysrek lam er kan det hav e sin Interesse at stifte B e­ kend tskab m ed n ed en staaend e Notits i »Berlingske T id end e« s M orgenudgave for 29. D ecem b er: »I Landemærket Nr. 3, der ejes a f Grosserer Harald Colin, har Enkefru Gotsclialk lejet en 6 Værelsers Lejlighed paa 2. Sal m ed 5 Fag V induer til Gaden. I September Maaned lod Grosserer Colin anbringe nogle Apparater til L ysrek lam e paa F acaden udenfor Fru G otschalk s Lejlighed. Der anbragtes um iddelbart over V induerne en Række store Lysbogstaver, h enh o ld sv is paa hv id Bund og paa rød Bund , saaled es at Bog­ staverne paa hvid Bund danner Ordene »Paradis-Sengen« og Bogstaverne paa rød Grund Ordene »L ivsvarig Garanti«. De to Lampegrupper skiftede v ek selv is hvert fem te Sekund fra b el til ha lv Lysstyrke. Fru Gotsclialk hævder, at d enn e L ysrek lam e kaster et stærkt sk iftende og højst g en e­ rende Lysskæ r ind i h end es Lejlighed, og hun har ved Byfogden nedlagt Forbud mod, at R eklam erne b enyttes, saa længe hun bor i Lejligheden . Og Spørgsm aalet er derefter indbragt for Landsretten. Grosserer Colin gør gæ ldende, at Retten til F a caden alene tilkomm er Ejeren. Endvidere bestrider han , at R ek lam en betyder nogen virkelig Gène. Og i hvert F a ld hævder han , at den Slags U lem per m aa Beboerne a f et F orretn ings­ kvarter finde sig i. Efter at en Række V idner har været a fhørt, og Retten selv har taget Fo rho ld en e i Ø jesyn , fand tes det tilstrækkeligt godtgjort, at R ek lam esk iltet medfører saa væ sentlige U lemper, at det m aa an ses stridende m od Fru Gotschalk s Lejerret. Fogedforbudet b lev derefter stadfæ stet, og Grosserer Colin døm t til at betale 250 Kr. i Sagsom kostn inger. «

5

FRA D E T M I N D R E M A L E R I S K E K Ø B E N H A V N

Ved Børsen er der anbragt forskellige lidet pyntelige Genstande, der vist uden at efterlade Savn kunde fjernes.

6

Fr a Vor Frelsers Kirke. Fra Petri Kirke. I N I T I AL ER FRA E N E VO L D S KONG E R N E S T I D H v a d Brug har vi for dem ? Vi sætter Lysrek lam er paa H u senes Tage, saa Stjernerne fo rdunkles. Skæret fra d em , b land et m ed Lygternes Spejling i vaad A sfa lt, gen- nem trukket a f B ilers og Cyklers L y s er b lændende og m angfold igt som et Fyrværkeri. vad Brug har vi for Navnetræk i Barokramm er m ed Kors og Kroner over? — Ogsaa de har dog deres Rytm e, deres blom strende R igdom , om end m indre iøjnefaldende. Men begge Dele, baade In itialerne og Lysrek lam erne m aa ses i Samm enhæ ng med Helheden i Byb illedet, i Ku lturlivet, hvoraf de er ud sprunget. Var de b læ ndende op ly ste, g lim ­ rende Storbyer de Fepalad ser, de kunde syn es, da blegn ede jo selve Fab lern es Ø ster­ lande m od dem . Men hvem kan vandre Storbyen igenn em og for Pragten, der sp iller paa O verflad en , glemm e Nøden og E len d igh ed en , den Uku ltur og m enn esk elige F o r­ nedrelse, der ligger som et Bundfald under det hele. Jeg gaar i en forhold sv is stille Gade; de spa rsomm e Lygter lyser gyldne Pletter frem paa H u sene. — Jeg savn er ikk e Fyrvæ rkeriet her. Men hvert Hus er jo ogsaa seværdigt, klart, præcist log isk — og sm uk t. Har vi ikk e altid Brug for, hvad der er sm uk t? Se nu f. Ek s. en saadan lille Detalje, som Navnetrækket, fra Huse som d isse og fra nogle a f vore Kirker, B illeder, valgte gan ske i F læng. En god B ygn ing kan prydes a f en saadan T ing. D et er i og for sig m o rsom t at lægge de sy v sm aa U d sn it foran sig og ud fra dem tænke sig Bygn ingerne. Ikke mange Bygn inger fra de sidste femoghalvfjerd s Aar taalte Fra Regensen.

Fra det gi. Garnisons Sj'gehus.

Fra Kommandantboligen i Kastellet.

7

Fra det gi. Garnisons Sygehus. Fra Strandgade 28. dette E k sp erim en t, derfor er en Detalje paa et H u s, der ikke er godt og levend e helt igenn em , saa lidet værd, ja, saa p in lig t overflødig, selv om denn e enk elte Del endda var pænt gjort. Man har en T id lang tro et, at h in e fjerne T iders Kunst og Kultur lod sig eftersnakke i tynd Om trentlighed . Et Kvarter som G rønningens Storhebyggelse im ellem Kastelsgraven og Nyboder er et karak teristisk E k sem p el paa den Slags F o rfa lskn ing , »N y -R ena issan ce« , den er noget af det, som m est a f alt ødelægger vor By. — Som Segl paa ærligt Arbejde er d isse syv sm aa T ing sat. Maatte de sætte Kravene op den Dag i Dag. S igurd S wane

D E N NYE E N G H A V E P A R K

Hvor før de gamle Kolonihaver laa, vil der om faa Aar være skabt et smukt Haveanlæg.

8

I NDLEDNI NGSFOREDRAG V E D FORSKØNNELSESFORENINGENS MØDE I ODD-FELLOW-PALÆET DEN 25. JANUAR 1929 D e n Rejsende, der for 100 Aar sid en nærmede sig K øb enhavn og kørte ind gennem Vesterport, kom til en overordentlig sm uk By. Ikke alene laa Voldene m ed Grave og Glacier som en grøn R ing om Byen , kronet a f de gam le Møller paa B a stion ern e, men Byen selv var a rk itek ton isk set m eget sm uk og ejendomm elig. Dette var i og for sig mærkeligt, th i i Løbet a f de foregaaende 35 Aar havd e 2 Katastrofer, dels den store Ilde­ brand 1795, dels Bom bardem en tet i 1807 ødelagt Byen , og G enopbygningen var delvis sket under van sk elig e F o rho ld , under Krigen og i S tatsbankerotten s Tegn . Ikke desto m indre var Byen g enop staa et m ed en Række meget sm ukk e Bygn inger. Medens der i K øb enhavn kun fand tes faa B ygn inger fra R en aissan cetid en , var Byb illedet præget af Barok, Rokoko, Emp ire og K lassicism e. Det F ak tum , at de allerfleste Huse var B ebo elses­ hu se, hvo r højst Stueetagen var indrettet til Bu tik, og at man altsaa ikke kend te ud eluk ­ kende Forretn ings- eller K on torejendomm e, gav Byb illed et noget intim t og hyggeligt, og den Om stændighed , at D atid en s M ennesker ikk e flyttede nær saa m eget som nu , men ofte boede i M enneskealdre i det samm e Hu s, bevirk ede, at m an ikke kend te Sp eku la tion s­ ejendomm e eller Lejekaserner. Mod Vest i Kvarteret om kring Gammel- og Nytorv var Byen præget a f K la ssicism en og Em p iren — selve de to Torve var præget a f én B yg ­ mester, nem lig H a r d o r f f s Aand — m od Øst i Am alienborg Kvarteret herskede Rokoko- og B arok stilen , og rundt om kring i Gaderne fandtes og findes d elvis endnu en Mængde gode Borgerhuse i det attende Aarhundredes Stil. B yen s Skønh ed forhøjedes derhos a f Vandet, som i gan sk e anderledes Grad end nu hørte med til Byb illedet. G amm elholm s skum le Hu srækker ek sisterede ikk e, her var Kanaler og Dokker. Ø sterbros og Vester­ bros Sidegader ek sisterede heller ikk e, her var Haver og grønne Enge, V illaer og Land ­ steder helt ud til Kalkbrænderiet og Kalvebod Strand. Søerne var uregulerede, og sam ­ men m ed Voldgravene danned e de et Bælte a f Vand ud enom B y en . I selve Byen fandtes der derhos H aveoaser, som nu er forsvundn e. Saaledes den gam le bo tan isk e Have bag Charlottenborg, Haverne m ellem St. K ongensgade og Bredgade sam t H averne ved Frederiks H osp ital. For sig selv laa endelig K ristian shavn med sin gam le og gennem - gaaende lave Bebyggelse endnu nogen lund e urørt. Nu kan det natu rligvis ikk e nytte at jam re over, at B y en s vo ld somm e Vækst lod Skønh edsvæ rdier og Idyller gaa til Grunde, sket er sket, og alt, hvad der er gamm elt, er jo ikk e godt, kun fordi det er gamm elt, lige saa lidt som alt, hvad der er ny t, er slet, fordi det er nyt, m en de sidste Dages Begivenhed er lader dog befrygte, at der paa af­ gørende Steder savn es ikk e alene ku lturel San s og h istorisk Interesse, m en ogsaa virke­ lig ø k on om isk San s paa langt Sigt, thi det er en stor F ejltagelse at tro, at en Bys Sk øn ­ hed kun har æ stetisk Værdi. En sm uk og ved sine Bygn inger h istorisk in teressan t B}r er en Tu ristattraktion a f Rang, herom kan ty sk e og ita lien sk e Byer tale m ed, en grim og m ish and let By er uden Interesse for Turister, m en bortset herfra er Byen s Forgrim - m else — og det gæ lder ogsaa Landets Forg rimm else — en unødv end ig F orringelse a f den Kultur og H istorie, Byen vidner om , en sætten overstyr a f nedarvede Værdier, som ingen Eftertid kan raade Bod paa. B y en s an seelig ste P lad s er Kongens Nytorv. Her ligger Perler a f Arkitektur, Thotts Palæ og Charlottenborgs Barok staar udmæ rket til Harsdorffs eget Palæ i Empire og til H and elsbank en s Bygn ing. D e tk g l. Teater aabner sin e Loggiaer festligt ud mod Tor­ vet. Skøn t i en hel and en , nærmest ita lien sk Stil og i det fattige Stuk er det en i alle sin e FORSKØNNELSEN. XIX. AARG. 1929. Nr. 2. 9

F orhold sm uk B ygn ing — et a f de sm uk k este Teatre der findes. Hesten m idt paa P lad ­ sen giver Torvet h isto risk Patina, og selvom der b land t T orvets øvrige Bygn inger findes nogle slemm e Parvenuer som Standards B ygn ing, er der dog endnu ikke sket uoprette­ lige Indgreb i P lad sen s H arm on i. Her vil man nu paak listre Teatret en A nn ek sb yg ­ n ing, et ko lo ssa lt Taarn , der kom p let vil forrykke alle Teatrets Linjer, knu se Harsdorfls Palæ , dom inere C liarlottenborg, afspærre T o rd en sk jo ld sgad e, og alen e ved sin Højde bringe hele T orvets ene Halvdel ud af ha rm on isk L igevægt. B ygn ingen er som Teater forladt a f Guder og M ennesker, før den er paab egyndt. A lene den Absurditet, at m an skal stige op a f 62 Trappetrin for at komm e til Gulvet, er abnorm t. Ikke heller løser den D obb eltscen ep lan en paa tilfred sstillende Vis. Det naturlige Princip, at bygge i F o r­ læ ngelse a f Teatret, er forladt for det unaturlige at hygge en Sidefløj, der tilm ed b eslag ­ lægger Fortov og Kørebane, m en m ed en s B y en s a lm ind elige Borgere aldrig kunde vente at faa blot tilnæ rm elsesv is saa vid tgaaende D isp en sa tion er som her var nødv end ig e, ser vi, at Borgerrepræ sen tationen , vore egne Repræ sentanter, gladelig gaar under Aaget, fordi det er M inisteren eller Regeringen, der frem lægger P lan en , uden at F lertallet af d enn e F o rsam ling forstaar, at den er kaldet til at forsvare Borgernes alm ind elige Ø nske, B y en s Skønh ed , det nedarvede Kulturbegreb m od uoprettelige Overgreb. Paa K ristian shavn ejer Byen et i hele Verden en estaaend e skøn t og originalt Kirke- taarn med tilhørende sm ukk e gam le Kirke. F relsers K irketaarns O riginalitet fremgaar b edst ved en Samm en lign in g m ed Børstaarnet. Medens Børstaarnets Drager hviler med hele deres P ondu s nedad, rugende efter Dragers Sk ik over Guldet, som form odes at være paa Børsen, drejer F relsers Spir sig i Sneglegang opad, op til H im len . Det er Ba- belstaarnets Idé, der er tilstræbt og lø st paa g en ia l Maade i Spirets K on stru k tion : Taar- net, der sku ld e naa h elt op til H im len . A llerøverst staar Frelseren s F igu r gan sk e som de Topfigurer, der kroner de gam le V elkom stpokaler, og F o rgyldn ing en , der kanter Spiret, giver det F est og Pragt. Her laa tidligere Fæ ng slet, tungt, skumm elt og trist, m en dog ikk e uden store Linjer. Ved et Samm en træ f af held ige Om stændigheder b lev det overflødigt og revet ned, men i Stedet for, paa den derved vundn e P lad s, der paany aabner Udsigten til Kirke og Spir, at afstemm e en ny Bebyggelse efter Stedet og Om givelserne med en pa ssend e lav og stilfu ld N ybygn ing , v il m an nu opføre en høj Karré a f Lejekaserner, der gan ske vil skju le K irken, knu se Om givelserne og ødelægge Kvarterets in tim e Præg. Ogsaa her m aa m an natu rligvis, før m an dømm er, søge efter fornuftige M otivef, men der kan ikke anføres andre, end at der er Bolignød , og at en m eget stor Karré a f m indre Lejligheder v il give Kvarterets H andlende Om sæ tn ing. A ltsamm en fortræffelige Grunde til at bygge, m en notab ene ikk e der, th i et saadan B o lign ød skom p lek s hører h jemm e i B y en s P e­ riferi, ikk e m idt i en gamm el særpræget Bydel. De B ebygg elsessynd er, m an begik i 80erne a f Mangel paa F rem syn og af U vid enhed , da m an udleverede Ø ster-og Vesterbro og Boulevardkvarteret til Byggespeku lan ter, gentager m an nu m ed kold t B lod, idet m an gan ske lader haan t om de afskrækkende Spor, som tidligere T iders Vandalism e har skam skæ nd et Byen m ed, og det er K omm unen selv, der dels siger Ja og Am en, dels selv optræder som Bygherre. N avn lig paa K ristian shavn er denn e paatænkte B e­ byggelse et uopretteligt Onde, fordi hele Bydelen er saa særpræget gamm el og in tim , fo rskaanet som den har været for store Ildebrande, Bom bardem en t og lign . Her findes g enn em gaaend e en lav Bebyggelse med gam le Hu se, Gavl ved Gavl, fra R enaissan cen g enn em Barok til Empire. Kanalerne gennem skæ rer endnu B y en som paa Christian IV ’s T id. Dokker og Værfter giver den Særpræg som Handels- og Søfartsby. V old en er den sid ste Rest a f Fæ stn ing en K øb enhavn, og overalt støder m an paa Gaarde med h isto ri­ ske N avn e: M ikkel V ibes Gaard, Kort Adelersgaard, Tord en sk jold s Gaard og Carl van

Manderns Gaard, hvor en mægtig V ind ruek lase indm uret i Facad en lader ane, al den gæve Maler ogsaa var V inhand ler, ligger endnu i Strandgade. Det var m aa sk e ho s Carl van Mandern, at følgende virkelig forbavsende Hændelse, som er optegnet a f Sogn e­ præst P a l u d a n ved Vor F relsers Kirke, passerede, naar han skriver: »Aar 1670 udi Aprilis Maaned har Satan ind stillet sig i Strandgade i et ugudeligt K roselskab , hvor han m ed dennem har sp illet Kort og at det var Satan er om sider b leven befundet g an ­ ske klart, da han n em lig ha steligen forsvand t og blev gan sk e borte«. Asiatisk K om ­ pagn is Bygn ing, Heerings Gaard, S tan ley s Gaard, Søkvæ sthu set, K ongeporten til Orlogs- værftet, F red erik sk irk en v idn e højt om dygtige Arkitekter og kultiverede Bygherrer, og gennem strejfer m an Gaderne, lindes endnu m ange Steder sm aa Relieffer indm urede med de gam le H u sbetegn elser fra den T id , da m an ikke kend te Gadenumre. »E lefan ten«, »de tre S ild«, »den grønne L ind«, »den gam le F a lk « , »Morianen« giver sin Stem n ing til Gadebilledet, og der er over hele K ristian shavn en h isto risk Duft og P atina, som det er Synd at bryde med en mægtig m oderne K asern ebygn ing. K ristian shavn ligger nu som et Sym bo l paa L ivets Om sk iftelighed . Fordum præget a f R igdom , L iv og storslaaet H and elsv irk som h ed , vegeterer det nu og spejler sin e gam le Huse i de stille Kanaler. Gaar vi fra K ristian shavn tilbage til det egen tlige K øbenhavn over Knippelsbro, saa vil den Mening man undertiden hører frem sat, at K øb enhavn er en fattig, grim og k e­ delig By, m eget hurtig v ise sig at være urigtig. Hele S lo tsho lm skva rteret er i allerhøjeste Grad sm uk t og in teressan t. Børsen og H o lm en s Kirke, K an cellibygn ing en med sit store R elief i F ron ton en , det kgl. B ib liotek med sin sm ukk e stille Have, Tøjhu set, Frederiks- ho lm s Kanal med Christian IV 's Bryghus, Staldm estergaarden med Frijsernes Palæ lige o v erfo r, Marmorbroen m ed dens en estaaend e R okokop avillon er og Buegange, Prin sen s Palæ og Gammel Strand med sine Borgerhu se, T h o rva ld sen s Museum danne tilsamm en et B yk om p lek s, som ingen anden By har Mage til, fordi m an her paa en lille Plet kan aflæse 300 Aars skiftende Arkitektur og Kun sth istorie. Rundt om kring i den gam le By findes derhos endnu Enk lav er a f sjæ lden Skønh ed . Gaa ned ad Larslejstræde en Somm erefterm iddag og se Gaden, hvo r T ym es og P eltz’ Stiftelse ligger paa den ene Side og den lange K irkemur m ed Petri Kirke og Taarn paa den anden Side det er et Indtryk, som fra Lyb eck eller en a f de gam le ty sk e Byer, næ ­ sten m idd elalderlig. Hvad kund e der iøvrigt ikk e gøres ud a f Petri Kirkes Urtegaard, hv is den b lev aabn et og sat i sm uk Stand m ed sin e m ange Gravmæler og sit skønn e Kapel. P lad sen kunde b live a f en estaaende Stem n ing. Gaa videre over Frue P lad s, hvor Kirke, Skole og Universitet danne en rolig H elhed i C. F . H an sen s strenge Stil. Gaa ned ad K annikestræde m ed de gam le P ro fessorresid en ser og med Regen sen . Her er vort Quartier Latin , der har sin egen Stem n ing, og i Baggrunden stiger Rundetaarn op med Christian IV ’s m o rsomm e Rebns øverst oppe uden paa Taarnet m ed Sværdet og Hjertet. Det er et ægte R enaissan cepaafund og betyder: »Doctrinam et ju stitiam dirige Jehova in corde Christiani Quarti« eller »O Herre, led V isdom og Retfærdighed i Christian den Fjerdes Hjerte«. Vi gaa videre til Rosenborg Have m ed Rosenborg Slot — L y sthu set i Haven , som Kongen kaldte det. Hvad kund e der ikke gøres her, hv is Ek serserp lad sen igen b lev ind lemm et i H aven som den R okokohave m ed snørk lede Gange og klippede Hække, med Statuer og V and spring, den engang var, og hv ilk en V inding for B y en s Skønh ed , hv is den lave Garderkaserne og Ek serserhu set b lev revet ned, saaled es at Rosenborg Have og B otan isk Have gik i eet tor Øjet, m ed en s Jerngitre med forgyldte Sp idser som det, der om giver Tu illerihaven ud m od Rue de R ivoli, kun ad sk ilte Gaden fra Parken. I Østre Kvarter er Amalienborg P lad s vort forn em ste a rk itek ton iske M onum ent. Del er en a f Eu ropas skønn este P ladser med Sa ly s Frederik V ’s Rytterstatue, hvor Kongen KOMWUkteiBLiOTEKER 11

lid er frem , Landsfader og Imperator paa samm e T id. M onum entet er P lad sen værdig, thi ogsaa det er en af de ypperste Rytterstatuer, der findes. Saly fortæ ller selv, at han fik Ideen til M onum entet ved at se Frederik V ride op ad Bredgade. Mængden om rin ­ gede ham paa alle Sider, tiljublede ham og raabte til ham : »Du er vor Fader«. Og den m ilde Konge hævede sin H aand og svarede: »Ja, I er alle m ine Børn«. Det er det Ø je­ blik , Kunstneren har valgt til den op ly ste En evæ ld es Sym bol. Amaliegade m ed F red eriks H osp itals store K om p leks med sin Grønnegaard, F ø d se ls­ stiftelsen og P lejestiftelsen paa den ene Side og de adelige Palæer paa den anden Side ned mod Set. Annæ P lad s er en pragtfuld Gade, afslu ttet værdigt i den ene Ende af Harsdorffs v idunderlige K olonade, som viser, at for et Geni er ing en ting um u lig t, at R okoko kan sam m en sm eltes og forb indes m ed K la ssicism e, saaled es at begge vinder derved, sam t a f G efion-Springvandet m od Nord. Kastellet, skøn t m ish and let a f F ri­ h avn sb an en , er endnu en Perle, og gid aldrig nogen m aa lægge sin Haand paa de gam le Bygn inger til N ed rivn ing eller Omkalfatring. Men alle d isse Skønh eder m aa ikke alene bevares, m en det syn es som om de og saa m aa forsvares, og dertil tjener Foren ingen til H oved stad en s F o rsk ønn else . Ikke alene til Forsvar for det der er, m en ogsaa til Skabelse a f nye Skønh ed svæ rd ier, skal im id lertid F o ren in gen arbejde. Her venter store Opgaver, selv om det skal erk end es, at gode T ing her er udført a f et frisindet B ystyre, saasom Fæ lledpark en . Jeg v il gærne her næ vn e netop , hvad davæ rende Borgm ester J e n s e n udtalte i 1906 i et In te r v iew : »Man kan ikk e vente i K omm una lb estyrelsen at finde F o lk , der i særlig Grad repræ­ senterer de kun stn erisk e Interesser, ej heller kan m an regne m ed, at der m ellem K om ­ m un en s Em b ed smæ nd findes saadann e. Det vild e derfor være a f Værdi for Kommunen at vid e, at der fandtes en Kres a f M ennesker, som danned e en frivillig K un sten s Garde, og selv om F oren ingen ofte vild e komm e i M odsæ tning til K omm una lb estyrelsen , skulde vi dog h ilse dens V irk som hed med Glæde«. Han havde F orstaaelse a f F o r sk ø n n else s­ foren ingen s Form aal. — Byen er spærret ude fra Havet m od Nord ved en ødelæggende Bebyggelse af Strand­ vejen , m od Syd ved H avn ean læ g. Saa m aa der skab es en ny Adgang, bag Kristians- h avn , bag Orlogsværftet ned m od Kastrup. Her er en estaaend e B etingelser for en S trand­ park og P rom enad e langs K ongedybet og Drogden , en Prom enad e, som vil kunn e m aale sig m ed L idoen ved Venedig. F oreløb ig ligger Terrænet hen en ten afspærret eller som L o ssep lad s. Det gam le Banegaardsterræn h en ligger dels som en Ørken, dels som en K olon i af N ybygn inger paa Prærien, skøn t vi er m idt i B y en s Hjerte. Her m aa sk a ­ bes et Kvarter B yen værdig, med F rihed sstøtten i kun stn erisk afstem te Øm givelser, og m ed U dny ttelse a f Terrænet en ten med en sm uk B ebyggelse eller som en ny Park, hvori Søen bagved gaar ind . Vore Parker, der iøvrigt taler højt til Ære for K omm un en s Gartner, m aa værnes m od Indgreb. Hvor det kan ske, maa Byb illed et op lives a f grønne Træer, ved N yhavn f. Ek s. Det er ikke nok at lave Stenørkener som B laagaard splads. Den private Bebyggelse m aa undergives Kontrol. I T y sk land findes noget, der hedder »Bauberatung«. F redn ing slovg ivn ing en slaar ikk e til lier. Kun Byens egne Borgere kan tage Sagen i deres H aand, og den Borgerrepræsentant, som her svigter, han s Dage i Byen s Raad burde være talte. Det gaar ikke an, at B yen s Skønh ed svæ rd ier negligeres eller ødelægges, fordi der gaar P o litik i en Sag, og det gaar ikk e an, at sk iftende Regeringer og B y en s egne Repræ sentanter gan sk e sætter sig udover K øb enhavn s Borgeres V ilje, thi K øb enhavn er nu engang K øb enhavn , og her mere end noget andet Steds i Landet har Landets H istorie, dets Kultur genn em Aarliundreder, dets L ykke og dets U lykke sat sine Spor. 1 2

D el er disse Maal Foren ingen til H oved stad en s F o rskønn else kæmper for. Det er a f Betydn ing, at Fo ren ingen ikke alene vok ser sig øk on om isk stærk, men og- saa m oralsk stærk derved, at et stort Antal k øb enh avn sk e Borgere slutter sig til den. Giv os derfor Autoritet overfor Stat og K omm une ved at hjæ lpe til, at F oren ingen kan løse sin Opgave. J o h s . S t e i n

O F F E N T L I G T ANSVAR (TALE HOLDT VED FORSKØNNELSESFORENINGENS MØDE D. 25. JANUAR) D e r er et Ord, som ofte anvend es i den offentlige F o rhand lin g og da gerne baade m ed A lvor og med Eftertryk. Det er Ordet Ans var. Ordet hørte engang til vort M odersmaals æd leste; det var Udtryk for V iljestyrke og P ligtfølelse, det var Udtryk for P erson ligh ed en s T illid at være sin e Opgaver v ok sen , for Trangen til at være Mand for sin e Ord baade i M edgangens So lsk in og i Modgangens Mørketid. Ansvar var den aarvaagne T ank es og det bonnette og redelige Arbejdes Æ res­ tegn, Ans v a r var Sym bo let paa M ennesk enes Tro paa de m oralske Værdier. Men hvorled es er der hand let med dette Sprogets stolte K lenodie? Har vore offentlige Myndigheder i Stat og K omm une vaaget over det, som m an værner og vaager over T ing, der ikk e kan erstattes, fordi de ikke kan køb es for Penge? Nej, der er hand let ilde med Ordet Ansvar. D et er ved at b live et Ord til B eskæm ­ m else i Stedet for et Ord til Ære. Det er b levet et ledd eløst og m istænkeligt Ord, et Ord, som alle hu le Karle og alle sned ige Fortolkere river og slider i for at faa noget andet ud a f det, end det i sin Oprindelse er. Et Ord, m an trækker paa Skuldren af, og nærmest opfatter som en Advarsel om at tage sig ivare. Af alle de N ederlag, som de senere Aar har bragt os, er intet mere ødelæggende end dette, at Respekten for Ansvaret er b leven en Frase uden indre Lød ighed, m en sam ti­ dig en kæ rkomm en F rase, i Skaaltaler, ved festlige Lejligheder, naar Idealerne trækker i Kjole og Hvidt for at være præ sentable. Ansvaret i offentlige Anliggender er i O v eren sstemm else m ed vore dem ok ratisk e Ud­ stykn ing sp rin cipp er b levet udparcelleret i Sm aalodder, som drives i Fæ llesskab ved Hjælp af m oderne tekn isk e Midler, særlig T ryk k em a sk in en , hv is lin t afstem te Mekanik i Hænderne paa kynd ig e og behænd ige P ressemænd altid er i Stand til med ufejlbarlig Sikkerhed at skifte Sol og V ind lige! Det lykk e lig e Resultat a f denne A n sva rssocia liserin g er paa næ sten alle offentlige Omraader, ogsaa det vi diskuterer her i A lte n : Det O ffentliges Byggev irk som h ed og B y ­ plan læ gn ing i H oved stad en , at ingen E nk eltm and kan kræves til Regnskab for de Fejl og U hyrlighed er, der begaas. An svarsfordelingen er saa gennem ført, at Mænd paa of­ fentlige T illid spo ster trygt kan stole paa h in and en , trygt kan fragaa baade deres For­ tids Tale og Handlinger, trygt kan bære til Skue en ublufærdig T ilbøjelighed til at vælte Ansvaret fra sig, til at dække deres Ryg, fortolke sig bort fr a det ubehagelige og hellere hytte sig i T v etyd igh ed en s Taage end staa for Skud i D agens Lys. Den p syk o log isk e Baggrund for D røftelse a f offentlige Anliggender er derfor saa lidet tiltalende, at det ikk e er at undres over, at B efo lkn ing en s Interesse for det offentlige L ivs B egivenhed er svæ kk es, og at offentlige Anliggender, selvom det er Anliggender, der i den Grad berører Borgernes daglige L iv og Færden, som Byau toriteternes P laner eller P lan lø sh ed , Sm ag eller Sm agløsh ed med H ensyn til B yen s Bebyggelse, Udvidelse, 13

Færdsel, Sundhed og Skønh ed , at saadann e Anliggender alligevel betragtes som noget, man staar sig ved at holde sig fjernt fra. En saadan Betragtning forstaar jeg, men den er ikk e rigtig. Den offentlige Adm i­ nistration er en saa vigtig og indgrib end e Sam fund sfunk tion , berører saa ofte og saa stærkt de privat-borgerlige F o rho ld , at Interessen ho s B efo lkn ing en for de a lm ene Spørgsmaal er en afgørende B eting else for, at Sam fund ets Styrelse ikk e skal ende med at b live et baade farligt og beskæmmende Tilfældighedernes Spil. D et parlam en tarisk e F o lk esty re i Stat og K omm une har m ange aabenbare Sk avan ­ ker, m en det har den store Fordel, at det anerkender F o lk et som den højeste Dom stol i Statens og K omm un en s Styrelse. Heri ligger en Mulighed for F o rny else. Men det siger sig selv, at en Borger, der vil fælde en ærlig D om , ogsaa maa kende den eller de Sager, hvorom han skal dømm e. Naar jeg med d isse a lm ind elige B emærkn inger vender m ig til de enkelte Spørgsmaal angaaende K øb enhavn s Magistrats B ebyggelses- og B yp lan sp o litik , saa kan jeg ikk e se rettere, end at vi netop her i paafaldende Grad staar overfor det farlige og b eskæmm end e T ilfæ ld igh ed ernes Spil. Hvis denne Del a f B yen s P o litik ov erhov ed et ledes efter noget, der kan kaldes et Princip , saa er det B ekv emm eligh ed s- og Opportun itetsp rincipp et i dettes daarlige B e­ tydn ing — saa er det efter P rincipp et: kravl altid over, hvo r Gærdet er lavest. Fø lg en er, at vor H oved stad i den ene og den anden R etning er b levet saa m ish and let og v a n ­ daliseret, at det v il koste vore E fterkomm ere M illioner Kroner at raade Bod paa blot en Del a f de værste Fejl. Det var derfor m ed Rette, at K on torch ef H e n d r i k s e n i L andb rugsm in isteriet, en af vore ivrigste og m est fortjente Byp lan sforkæm pere, for et Par Aar siden i Aarhus i et Fore- drag, som a f den store F o rsam ling a f aa rhu sian sk e Borgere paahørtes m ed den m est levend e Opmæ rk som hed , ind trængende lagde dem paa Sinde, dels hvor udmærkede B etingelser Jy lland s H oved stad har baade for en skøn h ed sm æ ssig og en prak tisk til­ rettelagt U dv id else, dels hvor paakrævet det er i Byp lan læ gn ingen at undgaa de Fejl, som K øb enhavn for sted se slæber m ed og lider under. H vis den græske og rom erske O ldtids Bganlæggere fra den Periode, da græsk og ro­ m ersk Kultur stod i sin højeste B lom string, kom til K øb enhavn i Aaret 1929, saa vilde de trods Radio og elek trisk Lys gan ske sikkert ikk e falde i Beundring. De vild e sige: her bygges ikke paa langt Sigt efter en fast og frem synet lagt P lan , saaled es at H en syn et til det sk ønh ed sm æ ssig e og det h en sigtsm æ ssig e søges ha rm on isk forenede. En a f T y sk land s berøm te Kendere af oldgræ sk B ebyggelses- og B yp lan sp o litik har sagt, at det kun stn erisk e In stink t og B ehov var Grækerne saa m edfødt, at Kravet til det sk ønh ed sm æ ssig e altid b lev fastholdt, ogsaa da Grækerne i en senere T id i stigende Grad lagde Vægt paa det hen sigtsmæ ssig e. Det sk ønh ed sm æ ssige og det h en sig tsm æ ssig e, den ha rm on isk e F oren ing a f d isse to, H ov ed h en syn , det burde være det ledende S yn spunk t for vor H oved stad s Bebj^ggelses- politik paa alle Felter. Mod begge d isse H en syn , det skønh ed sm æ ssige og det h en sigtsm æ ssig e, er der af vort Bystyre til S tad igh ed synd et og synd et grovt. Derfor opfordrer jeg alle Borgere, der har deres By kær, til at m elde sig ind i F o r­ en ingen til dens F o rsk ønn else , til at gøre det straks og til at b live der paa L ivstid . Vort Bystyres B ebyggelsespolitik trænger haardt til del Korrektiv, som en vaagen og stærk F o lk eop in ion kan give. B H o l s t f i n

14