Forskønnelsen_1928

E FT ER HVILKE PRINCIPPER VIL HOVEDSTADENS UDVIKLING FOREGAA I DEN NÆSTE MENNESKEALDER? H a v n e b e s t y r e l s e n og Københavns Kommunalbestyrelse har vedtaget An læget af en Højbro — eller Halvhøjbro om man vil, i hvert Fald en Bro ude a f Niveau med de tilstødende Gader — til Afløsning af den nuværende Langehro. Spørgsmaalet om, hvorvidt Anlæget af en saadan Bro f. T . er paakrævet, .): om Færdselsvanskelig* hederne er saa store, at Anlæget af den nye Bro er den eneste Mulighed til at afhjadpe Vanskelighederne, har været drøftet af Offentligheden de seneste Dage, og det turde vel være indrømmet, at det ikke vil kunne siges at være umiddelbart indlysende, at det er nødvendigt paa nærværende Tidspunkt at ofre over 0 Millioner Kroner, dersom den nye Bro ikke paa fyldestgørende Maade løser det dobbelte Færdselsproblem, dels Færd­ selen mellem Havnens forskellige Led, dels Færdselen mellem København og Amager. Og dersom det vil vise sig, at man ved Anvendelsen af en langt ringere Bekostning, ikke Vs M illion Kroner, ved at gøre de nuværende Broer bredere, vilde kunne hjadpe sig endnu en lang Aarrække, vilde der være al Grund til at benytte Tiden til at komme til Klarhed over den rigtige Løsning af Problemet. En Forøgelse af de nuværende Bro­ ers Bredde, saa de fik liere Færdselsbaner, vil naturligvis ikke formindske Gennemsej­ lingernes Antal, men ganske uanset, at man sikkert kunde opnaa adskillig Lettelse ved Indførelse af Spærretimer paa de Tider af Dagen — Morgen og Eftermiddag , da Land- trafiken kulm inerer, vil en Forøgelse a f Brobredden kunne tjene til, i kortere Tid end det nu kan være Tilfældet, at faa Broerne frigjort forden ved Brooplukningen standsede T ra fik . Sagen er i Øjeblikket Genstand for Overvejelser i Ministeriet for offentlige Arbejder, men hvad Resultatet bliver a f disse Overvejelser, kendes ikke, medens dette skrives. Hvad enten det nu bliver en Halvhøjbro — som den vedtagne — eller en Tunnel eller en Højbro i dette Ord alleregentligste Betydning, er det ganske klart, at dette nye Byelement paa afgørende Maade vil komme til at bevirke indgribende Ændringer i de tilvante Gadebilleder. Men ogsaa andetsteds end ved Havnen vil Hovedstadens Udvikling komme til at sætte sit Præg paa Byen. De smalle Gader kan ikke optage den stadig voksende Tra fik , og det kniber som bekendt allerede nu i højeste Grad med al finde tilstrækkelig Parke­ ringsplads til Automobiler. A n k e r K ir k e b y bar fornylig i nogle Bladartikler rejst Kravet: »Bryd Gader igen nem I< Nu er denne Løsning vel nok lettere gennemførlig paa Papiret end i Virkeligheden, og i hvert Fald f. T . vil en saadan Plan ikke have videre Udsigt til at gennemføres, simpelthen af Mangel paa Penge. Imidlertid kommer der vel Opgangstider igen, og da maa vi sikkert ogsaa regne med, at vi ikke kommer udenom Problemet. Sagens Løsning er vanskelig, men naturligvis ikke umulig. I første Hække er det et Spørgsmaal om Penge, men dernæst — eller rettere paa Hække med Pengene — kom­ mer den æstetiske Side af Sagen, og det er den, der interesserer mest paa dette Sted. En saadan Omkalfatring gaar jo ikke sporløst af, den vil tværtimod paa aldeles af­ gørende Maade sa*tte sit Pra*g paa Byen. Andetsteds i dette Nummer af I idsskriftet er i korte Træk gjort Hede for den Udvikling, Paris har gcnncmgaaet i sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede. Denne Udvikling er foregaaet - og forcgaar den Dag i Dag — efter den af Baron H a u s s m a n n udarbejdede Plan og afgiver et fuldgyldigt Eksempel paa Nødvendigheden af, at saadanne Byreguleringer sker efter en forud lagt Plan, ikke FORSKØNNELSEN. XVIII. AARG. 1M8. Nr. 6.