Forskønnelsen_1928

Parti af Bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke.

A f de mange Forslag skal jeg her kun nævne Christiartshavns Vold og Dybbøl Bjerg. Det forste dode — ikke helt smertefrit — a f Mangel paa tilstrækkelig Tilslutning. At det sidste for Alvor samlede Stemningen for sig haade nord og syd for den gamle Grænse i al Fald foren T id — , forklares naturligt ved den Bølge af national Løftelse, der i Da­ gene omkring Afstaaelsen grel) alle Sind Landet over. Man fandt det en skøn Tanke at lægge netop dette Mindesmærke for Grundtvig, Danskhedens aandelige Repræsentant og elsket a f Sønderjyderne som deres egen, paa det minderige Dybbøl: et ophøjet Fre­ dens Symbol paa det Sted, hvor Krigens Aand (eller »Uaand«) havde hærget. .leg mindes den eventyrlige Færd derned, som en lille Kres af Komiteens Medlemmer: Borgmester Marstrand, Højskoleforstander Alf. Poulsen, Arkitekt, Prof. Ivar Bentsen, Grosserer Christian Holm og jeg, samt naturligvis Klint selv, foretog i Vinterens Hjerte Anret for Fredsslutningen for at forhandle med Sønderjyderne om Sagen. Grænsen var jo spærret, saa vi maatte ligefrem snige os over den i Mellemrummene mellem to af de med skarpladte Geværer patrouillerende tyske Vagtposter. Springende over Aa og duk­ kende os bag strittende Hegn gik det — ledet afen a f de stoute, store danske Gaardmænd syd for Grænsen — hjem til hans veldækkede Middagsbord, hvorfra det senere, i Skum­ ringen, gik videre i hans rummelige Karet med fortrukne Gardiner til Haderslev — og derfra Dagen efter til Aabenraa, senere Sønderborg og Broager. E t Par saare hyggelige Dage tilbragte vi dér, i Korremølle , i H. P. Hanssens gamle Fædrenegaard, hvor ogsaa selve denne Politiker var tilstede. Blandt Sønderjydernes Repræsentanter sporede vi megen Sympati for Tanken, og Ønsket om at gennemføre den fæstnedes yderligere derigennem.

‘2 0