Forskønnelsen_1927

OMB YGGE D E I I E SE O gsaa en S to rb y e r U d vik lingens L o v underkastet. De forskellige Slægtleds B yb illede r sk ilte r: vore Dages K obenhavn er forskelligt fra vore Foræ ldres, og det Koben­ ha vn , de kendte, v a re t andet end vore Bedsteforældres. Den U d v ik lin g , en voksende By gennemgaar, er afhængig a f mange forskellige F o rh o ld , og Ud vik lingen kan derfor til forskellige T id e r foregaa med forskellig Hastighed. Igennem flere Slægtled kan F o rv a n d ­ lingen ske saa langsomt, al den ikke i væsentlig Grad ændrer Bybilledet, til andre T id e r kan den foregaa i saa rivende Fa rt, at vi daarligt nok faar T id til at tænke os om og gøre os k lart, hvad det er, vi sætter i Stedet for det, vi slaar i S tykker. Da man i sin T id ombyggede de gamle Huse paa Gamm e ltorv, blev man forst forsent helt k la r over, h v ilk e n lin og kultive re t V irk n in g de gamle Patricierhuse rummede ogsaa i deres Yd re . Havde man været paa det Rene hermed, havde man dog næppe brudt den tilstede­ værende Helhed og som E rstatning givet os den nuværende arkitektoniske F o rv irrin g . H v o r god en Kunst de nye Huse — taget hve rt for sig — end ha r givet os, komm er vi dog ikke udenom , at Gamm e lto rv i sin nuvæ rende Skikkelse fre inbyde r en P rø ve ­ sam ling a f forskellige Stilarter, hvis manglende Hensyn til Nabob ygn inger giver hele T o rv e t et Præg a f U ro og D isha rm o n i. Det gamle T o rv s Helhed — se Billederne i »F o rsk øn n e ls e n « 1923, Side 43 — er uhjæ lpelig slaaet i S tykke r, og det nye, vi lik i Stedet, gav os ikke den rigtige E rstatn ing fo r det gamle. A t en voksende B y — og ikke m indst en saa hastig voksende By som København maa udskifte saadanne ældre Fo rre tn ingsb ygn inge r, der ikke mere egner sig til den B rug , der skal gøres a f dem , er fuldkomm en naturligt. H vad det gælder 0111 , er blot, al saavel B ygherre som A rk itek t er k la r over, at der foruden Hensynet til de størst mulige økonom iske Fordele a f Husets Indre tn ing ogsaa maa haves i E rin d rin g , at der kan være visse H en s yn at lage til Omgivelserne. E r det eksisterende Bybillede a f Væ rd i, og er det gennem en lang Aarrække indgaaetsom et karakteristisk Led i Gadens F ysio gn om i, bor dette Billede ikke ødelægges ved Husets Om b yg n in g , men Helheden maa søges bevaret. E t godt Eksempel af ældre Dato paa saadan Hensyntagen til en N yb ygn ing s V ir k ­ ning i Gadebilledet er Det kgl. oktrojerede B randassuranee-Kompagnis E jendom paa H jø rne t a f H ø jb rop lad s og Gammelstrand (A rk itek t F h i t z K o c h ), hvilken E jendom s U d ­ fo rm n ing tydelig h a r været dikteret af Hensynet til Genbobygningen, den P loug ’ske Gaard paa H jø rn e t a f H ø jb rop lad s og Fortunstræde. Gamm e lstrand h a r in d til 1111 lykke lig vis bevaret det væsentlige a f Helheden fra ældre T i d , og B randassurancekompagniets B ygning gjorde intet Skaar i Helheden. Skønt Tage t v a r væsentlig højere, form indskes V irkn in gen he ra f optisk ved, at Gesimslinjen ligger i Højde med de andre Bygningers, og man blev lykke lig forskaanet for Synet al de S tum pe r B randgavle, der kan virke saa irriterende, naar høje Huse skal føjes ind i en Gaderække med lavere Bygninger. Gavlenes T ilk n y tn in g til Nabohusene er endogsaa udform et ua lm inde lig e legan t— se Billedet i »Fo rskønne lsen « 1910, Side 71. D e r kan na tu rlig vis run d t 0111 i Hovedstaden hentes talrige Eksem ple r paa lignende gode Lø sn in ge r — og endnu liere daarlige. He r skal blot Iremdrages nogle enkelte E k sem p le r paa, hvorledes en hensynsfuld Om b yg n in g al a*ldre Huse dels kan bevare Helheden i det bestaaende Gadebillede, dels tilføre dette nye Skønhedsvæ rdier. V i ha r tidligere nævnt K . F . U . K .s B ygning i SI. Kannikestræde (Arkitekterne \ \ i t t - m a a c k og H v a ls ø ), h vilken B ygning paa hensynsfuld Maade er bragt i H a rm on i med den fo rdringsfulde Nabo, Metropolitan.skolen, se Billedet i »I* orskønnelsen« 1920, S ide «12. De r er ogsaa G run d til at fremhæve Opførelsen af E jendomm en N r. 0 paa N y to rv , h v o r A rkitekten (P h . S. m i d t h ) ved al anvende Motiverne i Facjadearkitekturen i Nabo- FORSKØNNELSEN. XVII. AARG. 1027. Nr. #. «s 7