Forskønnelsen_1927

Enighed paa F o rh aan d er ud e luk ­ ket, men som Helhed ha r Pressen stillet sig yderst ve lvillig , og den K r i­ tik, der i N y og Næ er komm en til O rde , ha r kun virke t som en g a vn ­ lig S tim ulans unde r In dsam ling s­ arbejdet. De gamle Byers Fæstningsværker har saa godt som alle Steder maat- tet give efter for Byens Tryk og Ud­ videlsestrang; kun ganske enkelte Steder, hos os i Fredericia, ligger Volde og Grave endnu tilbage i næ­ sten urørt Form. Enten er Volde­ nes Jord ganske simpelt igen blevet kort ud i Gravene, hvorfra den i sin Tid er taget, eller ogsaa er Fæslningsanlæget skaaret i Styk­ ker af nye Vejanlæg og omdannet til offentlige Anlæg. Det sidste var jo Tilfældet her i Hovedstaden, da Fæstningsbæltet i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede blev Byen for snævert et Korset. Østre Anlæg, Ørstedsparken, Bo­ tanisk Have og Observatoriets Have er formet overden Del af Voldkred­ sen, der lukkede den indre By mod Vest, Strækningen fra Kastellet til Langebro, og Boulevarden indenfor disse Anlæg er det andet store Gode,

Fra Stien langs Voldgraven ved Panterens Bastion. B>'en ilk ll1Erstatning for de gamle Volde og Vandgrave. Der har i den sidste Menneskealder været skrevet mange bitre Ord om vore Fætlres manglende Pietet, »da de rev Voldene ned«, og ingen kan benægte, at Byen mistede store Skønhedsværdier ved den Lejlighed; men havde det mon været muligt at bevare stort mere deraf, end man gjorde, uden Skade for den sunde Udvikling, der dog altid maa være Hovedsagen for et Bystyre? Naar man den Gang valgte at udslette Fæstningskarakteren og med betydelige Ofre omdannede Terrænet i biode »landskabelige« Former, var dette vistnok ogsaa det rig­ tige, saaledes som Forholdene laa. Det var kun Stumper og Stykker, der blev tilbage, naar Boulevarden skulde anlægges og Radialgader fores igennem, og Brudstykker af et Fæstningsanlæg har ikke megen Skønhedsværdi. En enkelt Bastion og en Stump Vold­ grav er ingen Værdi, liere Bastioner derimod paa Rad, hvor Voldens grønne Planer skyder sig frem i Solen for at spejle sine Trækroner i Gravenes Vand, brydes skarpt og glider tilbage i Skyggen for igen og igen at bryde frem, regelmæssigt, taktfast, konse­ kvent; først saa gør den særlige Fæstningskarakter sig gældende, Regelmæssigheden faar sin Forklaring, de lige Linjer løber ikke i tilfældige Retninger, men ligger bundet af et System, noget der tilfredsstiller Øje og Følelse og gør Anlæget smukt og tiltalende. 4(i ^ , (Skydeskolen).