Forskønnelsen_1926

Allébeplantningen begynde dér, hvor Alleen drejer og stiler lige mod Havens Indgang. Som yderligere Markering af Alleens Begyndelse kunde der her tankes anbragt to Søjler (Fig. 4a ogb) eller dekorative Flagmaster. Bestyrelsen maatte forsit Vedkommende fore­ trække Søjler i Stedet for Flagmaster, men skulde Kommunalbestyrelsen foretrække disse sidste, burde de opstilles som foreslaaet af Foreningen og ikke som paa den oprin­ delige Plan: midt paa de to Halvdele af Bunddelen. Endvidere foreslog vi at give de Bænke, der tænkes opstillede paa den lille Hunddel, en kunstnerisk Form f. biks. ved at tage til Forbillede de smukke af C. F , Hetsch teg­ nede Bænke, der er opstillede paa Kongens Nytorv og senere ogsaa paa Set. An næ Plads og udfor Thorvaldsens Museum (Fig. f>) og tilbød — saafremt det maatte ønskes — at be­ koste Udførelse af de nødvendige Modeller til en saadan Bænks Udførelse til Opstilling. Hvad de øvrige til Opstilling i Alleen bestemte Ba nke angik, foreslog Bestyrelsen at an­ vende en Type som den, der af Københavns Kommune er anvendt i Anlæget ved dron ­ ningen, i hvilken Forbindelse man som Modeksempel paa en uheldig udformet »deko­ rativ« Bænk henledede Opmærksomheden paa den i Pilealleen opstillede Betonbænk (Fig. 7). Endelig foreslog vi at anbringe paa den lille Bunddel to Springvand (D rikke ­ brønde) af Type omtrent som den a f.I. V . Dahlerup tegnede Brønd paa den store Bunddel (Fig. 6), idet saadanne efter vort Skøn maatte foretrækkes i Stedet for de oprindelig fore- slaaede Skulpturer. Og sluttelig benyttede vi Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa, at naar Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde vedtaget at fælde alle Træerne i Alleen forat opnaa et ensartet Udseende af Alleens fremtidige Træbeplantning, maatte det forekomme ulogisk at bevare de langs Frederiksberg Kirkegaard staaende Træer. Disse Træer vil ved deres Størrelse aldeles ikke passe ind i den Allébeplantning, der nu forestaar, og om 20— 25 Aar, naar Træerne langs Kirkcgaarden ikke længere kan bevares, og den nu forestnaende Allébeplantninger blevet udviklet, vilde man paany staa overforen mange Aar varende Uensartethed i Alleens Træbestand, som vilde kunne undgaas, dersom man nu gik rationelt til Værks og allerede nu erstattede ogsaa de paagældende Træer med nye. Som tidligere udviklet overfor Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde Fo r­ eningens Bestyrelse helst set, at man ved Efterplantning havde bevaret den nuværende Frederiksberg Allé længst mulig, men har man nu engang vedtaget at forny Træbestan­ den fra Grunden, kunde Bestyrelsen ikke se rettere, end at man ikke nu burde blive staaende paa Halvvejen, men at man burde fælde ogsaa de langs Kirkcgaarden staaende Træer og erstatte dem med nye, der kunde udvikle sig paa lige V ilkaar med Alleens øv­ rige nye Træer. Som det vil være bekendt, har Frederiksberg Kommunalbestyrelse tiltraadt dette Standpunkt og har i Løbet af Efteraaret ogsaa fældet de langs Kirke- gaarden staaende Træer. Som Følge af, at det var blevet bestemt, at Sporvejslinjen gennem Alleen skulde er­ stattes afen Omnibuslinje, undergik Reguleringsplanen for Set.Thomas Runddelen endnu en .Kndring til det bedre ( F i g . i d e t det, da Sporvejsskinnerne bortfaldt, blev muligt at gennemføre den paatænkte Mønsterhrolægning over hele Kørebanen, ligesom det der­ ved blev muligt at fore den for den gaaende Færdsel bestemte Flisebelægning, der paa Planen (Fig. 2) ligger indenfor Trærækkerne, ind imellem selve disse, hvorved de dan­ ner den naturlige Fortsættelse af Alleens Fliserækker. Man vilde derved ogsaa kunne flytte de foreslaaede Brønde, der oprindelig var tænkt anbragte imellem Træerne, lidt ind paa Pladsen indenfor Trærækkerne, ligesom disse Brønde nu vilde kunne gøres væsentlig større end oprindelig paaregnet. Forudsætningen for Anbringelsen a f saadanne større Brønde maatte naturligvis va're, at de altid gav Vand, og man benyttede Lejlig­ heden til paa det indst;endigste at henstille, at man valgte en saadan Form for disse 76