Forskønnelsen_1926

»Langelinje«, og man vil faa at se, at Forslaget om Museets Henllytning til Pladsen paa Frederiksberg ikke er saa »forrvkt« og »ganske dodfødt«, som man fra visse Sider - ganske \ist uden den nojere Undersøgelse, som en saa kategorisk udtalt Dom vel nok burde forudsætte — vil gøre den til. Hvad Muligbederne for et udvidet Besøg paa Nationalmuseet angaar, behøver vi blot at henvise til den Kendsgerning, at et Museum paa Frederiksberg vil liggi* saa at sige lige midt i det myldrende Li v— ikke mindst om Søndagen, der vel nok er den Dag, da det brede Publikum har bedst Tid til at gaa paa Museum — , medens Slotsholmskvarteret om Søndagen hører til de mest øde og forladte Kvarterer i Byen. Man har sagt, at Museets Nærhed af Undervisningsministeriet var en Fordel i ad­ ministrativ Henseende. Fn saadan Udtalelse synes at godtgøre, al man i Bestræbelserne for at faa alt med, der kan tale til (iunst for Museets Forbliven i Prinsens Palæ, bog­ stavelig talt skraber Bunden. Ja — det maa indrømmes, at denne Nærhed er uom­ tvistelig, eftersom Ministerium og Museum ligger paa hver sin Side af Frederiksholms Kanal, og at det naturligvis kan have sin Behagelighed, at man — om det skulde va»re — kan gaa barhovedet fra Ministeriet til Museet og omvendt, men nuur man i Aarevis har kunnet administrere Frilandsmuseet i Lyngby, saa finder man ogsaa nok uden større Vanskelighed Udveje for en departemental Administration af Nationalmuseet, selv om dette ligger paa Frederiksberg. SKAL AFGØRELSEN UDSKYDES? Endnu har vi tilbage at omtale en Artikel af Docent V ilhelm W anscheh (»Politikcn« 17. Aug.), i hvilken Artikel bl. a. udtales følgende: ».leg tiltræder ganskedenOpfattelse, som, efter at Kastelsplanen er opgivet, er National­ museets Embedsmænds, at Museet bør blive paa sin historiske Plads i det mindste for Tiden — den Opfattelse, som ogsaa »Politikencs Redaktion har gjort til sin. Samtidig mener jeg, at vi nu har Ret til at kræve en snarlig Ombygning af Museet, saa vidt den Sum, der er indsamlet, strækker til; og dette Arbejde bør Museets hidtidige Raadgiver, Arkitekt MogensClemmensen, lede, da han er inde i Sagen som ingen anden. Jegfore- slaar, at der straks tages fat paa Bygningen af et saa stort trefløjet Hus paa Museets Grund bag Palæet, at de to kostbare Hovedsamlinger, det saakaldte »Oldnordiske Mu­ seum« og »Etnografisk Museum« kan rummes deri, og endvidere, al Palæet selv brand­ sikres. Dette vil efter Brandchefens Udtalelse kunne gøres effektivt ved Fornyelse af Trapperne og ved Indbygningen af et Cementtag under det ydre Tag. Brandsikkerheden for hele Museet vil saaledes kunne naas. Det vil blive nødvendigt at drage Tandhvge- skolen i Stormgade noget tilbage, hvilket let lader sig gøre; ellers behøver man ikke al gøre Brug af Statens Grunde i Stormgade eller at foretage de dyre Ekspropriationer af Huse i Vestervoldgade. Saaledes vil Spørgsmaalet om Sikringen af Nationalmuseet kunne løses formentligt for den indkomne Sum af 2V* Mill. Kr., og man vil ikke have foregrebet en Løsning paa andet Grundlag ad Aare, da Palæet og det nybyggede Hus bag ved dette altid vil have sin fulde Værdi for Administrationen, og Pengene saaledes kan frigøres paa nv, hvis man ønsker det.« Da »Politiken«s Redaktion hverken i det paagældende Nummer af Bladet eller senere ses at have taget Afstand fra Docent W anschers Udtalelse om, at Redaktionen er enig med ham i, at Museet skal blive i Prinsens Palæ »idel mindste for Liden , medens den endelige Løsning af Museumsspørgsmaalet udskydes til senere Tider, staar i hvert Fald »Politiken« ikke længere paa det Standpunkt, som Bladets Redaktion Hf Dage forinden forfægtede i en Artikel den 7. August, hvor det siges, »at alle, som har indsigt

fil