Forskønnelsen_1926

stenet; men Pengespørgsmaalet lader sig i en Sag af saa stort økonomisk Omfang, som Opførelse af en ny Bygning for Nationalmuseet er, ikke borteliminere. Thi hvad er det, der ved Museets Forhliven i Prinsens Palæ forst skal skaffes Penge til, før der kan blive Tale om Penge til selve Nybygningerne? Ejendommene i Stormgade Nr. 21 — 31, Vestervoldgade Nr. 91 — 103 samt Ny Vestergade Nr. 1 2 , der alle endnu er i privat Eje, skal erhverves til Nedrivning. Disses Ejendomsskyldværdi er 1 ,925, 000 Kr. De nævnte Ejendomme samt den Staten tilhørende — i 1880 erhvervede — Husrække Nr. 1— 19 i Stormgade indeholder foruden en Hække Hutikker c. 100 Beboelseslejligheder, for hvilke der i Henhold til Boligloven skal opføres tilsvarende Erstatningslejligheder. Opførelse af 100 Lejligheder blot å 2 Værelser andetsteds vil efter den af Københavns Kommune for Tiden anvendte Beregningsmaade ikke kunne gennemføres for mindre end e. 9000 Kr. pr. Lejlighed eller e. 900,000 Kr. Denne Sum vil der imidlertid lil Dels kunne ses bort fra, eftersom Lejeindtægten naturligvis kan forrente en Del af Op­ førelsessummen, men regner man blot med det førstnævnte Beløb af c. 2 Millioner Kr., bliver der af den indsamlede Sum kun et Beløb af c. V* Mill. Kr. tilbage, og vi vilde gærne stilles Ansigt til Ansigt med den, der tror, at man for den halve Million -f- Sta­ tens Bidrag — der under de nuværende økonomiske Vanskeligheder næppe kan ventes at blive større end 2 '/» Million Kr. samt de gamle Ejendomme i Stormgade — kan magte at brandsikre de gamle Bygninger og opføre en ny Museumsbygning paa Karreen. Var det saa ikke bedre at opføre det nye Museum paa den af Bestyrelsen paapegede Plads, hvor der straks kan tages fat, og hvor den forhaandenværende Sum kan komme til Anvendelse uden Afkortning af nogen Art. MUSEET HÅR ENDNU INDEN » HISTORISK « PLADS Blandt Argumenterne, der skal tale for Museets Forhliven i Prinsens Palæ, fremføres (lang paa Gang, at kun dér vil Museet have sin historiske Plads. Dette bør dog vist be­ tegnes som en for Tilfældet afpasset Overdrivelse, eftersom Oldsagssamlingen først er overført til Prinsens Palæ i 1853, og at Samlingen først fik Navn af *Nationalmuseum « ved kongelig Resolution af 28. Januar 1892. Selv med Udgangspunkt i det første Aarstal har Museet altsaa kun i 78 Aar haft til Huse i Prinsens Palæ, saa med Henvisningen til den historiske Plads er det altsaa kun smaat bevendt. LIDT OM AFSTANDENE Blandt andre af de kunstige Indvendinger, der er fremsat mod Bestyrelsens Forslag om Museets Henflytning til Frederiksberg, er ogsaa den, at Afstanden fra Bvens Cen­ trum til Pladsen paa Frederiksberg vil blive for stor. Denne Indvending turde være let at gendrive, nanr henses til, at der til Kastellet, hvortil man — ogsaa Museets Direktør, jvf. foran. Side 49 — endnu saa sent som i Januar 1925 gærne havde set Museet hen- flvttet, fra llovedbanegaarden er 2800 Meter, til Pladsen paa Frederiksberg kun 21(9) Meter; og medens Adgangen til Kastellet i sporvejstrafikal Henseende var besværlig, haves der til Pladsen paa Frederiksberg baade en radia^r Linje (ad Vesterbrogade) og en Hinglinjc (Jagtvej— Falkonerallé— Pileallé— Langgade), saaledes at man pr. Sporvogn vil kunne komme lige til Museets Dor fra et hvilket som helst Sted i Byen. Læs endnu engang Dr. M ackkprangs Anbefaling af 22. Januar 1925 af Kastelsplanen: ». . . I Kastellet er der god og rigelig Plads baade nu og i en overskuelig Fremtid, og i langt højere Urad end ved Prinsens Pala' opnaar man tillige her, at Museet faar en isoleret og brandsikker Beliggenhed. . . . Langelinjes Nærhed vil jo heller næppe være til Skade for Besøget«. Indsæt i foranstaaende »Pladsen paa Frederiksberg« i Stedet for Kastellet« og »Zoologisk Have, Søndermarken og Frederiksberg Have« i Stedet for (U)

*