Forskønnelsen_1926

Vestergade — , medens man lidligere bedømte en tilsvarende Plan ganske anderledes. I 11)22 udarbejdedes, som det \iI erindres, en IMan, der gik ud paa at inddrage de Staten tilhørende Ejendomme Nr. 17 og 11 ) i Stormgade under Prinsens Pala* og at Hytte Etno­ grafisk Museum til en Nybygning ved den gamle Hestgardekaserne i Frederiksliolms Kanal. Om denne Plan udtales i »Socialdemokraten« for 2 1 . Nov. 11)22 bl. a. følgende: »Den Museumsplan, der her er tvangsindlagt i den offentlige Debat, er efter alle sagkyn­ diges Skøn ganske utilfredsstillende. Del bar ved Undersøgelserne vist sig, at forat ud­ vide og ombygge Prinsens Pala* er det nødvendigt at skride til meget omfattende Fun­ damentarbejder. Den Grund, hvorpaa Museet er bygget, var paa C.bristian IVs Tid Sejl­ løb. Stedet er saa sumpet, at man maa liere Meter ned for at linde fast Mund«. End­ videre oplystes, al denne Plans Virkeliggørelse vilde koste over 6 Millioner Kroner. 11AH VI HA7 OFFENTLIG MENING Naar dette bar kunnet skrives for 4 Aar siden, forstaar man ikke den relative Tavs­ hed, hvormed Museumssagen nu som efter en fælles Aftale omgives. Er det da saaledes, at den offentlige Mening afgik ved Døden i Sommeren Den foreliggende Sag er et betydningsfuldt offentligt Anliggende af lige stor kulturel Betydning for Hovedstaden og hele Landet. Og det er ikke nok at affærdige Bestyrel­ sens paa alvorlig og ansvarsbevidst Overvejelse byggede Forslag med en flot Bemærk­ ning om, at det er »en forrykt og ganske dødfødt Plan«. Saa let kommer man nu allige­ vel ikke udenom denne Sags Realitet. Og det er heller ikke nok, at man — som man har gjort — henviser til, at Bestyrel­ sen kun taler paa sine egne og ikke paa samtlige Foreningens Medlemmers Vegne. Be­ styrelsen taler paa Foreningens Vegne i Kraft af det Mandat, dens Medlemmer har givet den, og Henvisningen til, at Bestyrelsen ikke har spurgt Foreningens Medlemmer, for­ inden den har fremsat sit Forslag, er dog vist en lidt for letbenet Parade. Vi kan trvgt forsikre, at Bestyrelsen har overvejet denne Sag meget grundigt i fuld Forstaaclse af Sagens Betydning, og vi tror at kunne sige, at vore Overvejelser har været adskilligt mere dybtgaaende, end Tilfældet kan have været paa de Bladredaktioner, hvor Besty­ relsens Forslag omgaaende blev fejet til Side. BESTYRELSEN OG DET RAADGIVENDE UDVALG Blandt de Indvendinger, der — Sagens Realitet ¡øvrigt ganske uvedkommende — er fremført, er ogsaa den, at Foreningens raadgivende Udvalg ikke deler Bestyrelsens Me­ ning om det rigtige i at flytte Museet til den paapegede Plads ved Foden af Frederiks­ berg Bakke. Hertil er al bemærke, at der under Bestyrelsens Forhandlinger med det raadgivende Udvalg ikke fra dettes Side blev fremført saadanne saglige Indvendinger, at Bestyrelsen kunde se sig foranlediget til at ændre sin Opfattelse. Den eneste Indven­ ding af saglig Art var den, at Foreningen ikke burde anbefale en Bebyggelse af den paa­ gældende Plads, eftersom dennes Indlemmelse i Frederiksberg Have derved for stedse var udelukket. Hertil kunde det — forekommer det os — med Rette gøres og blev og­ saa gjort gældende, at denne Plads aldrig har hørt til Frederiksberg Have. Og under Forhandlingerne blev det ogsaa af Raadet selv betonet, at Bestyrelsen naturligvis kunde tage Hensyn eller lade være at tage Hensyn til de faldne Bemærkninger, saafremt Besty­ relsen efter at have gjort Sagen til Genstand for nye Overvejelser mente at burde fast­ holde sit Standpunkt. Bestyrelsen niaatte have frie Hænder til at gøre, hvad den ansaa for rigtigt. SAGENS ØKONOMISKE SIDE At Sagens økonomiske Side er et Spørgsmaal, søm ikke direkte vedkommer nær­ værende Forening, er selvfølgelig rigtigt, og er allerede betonet i vor Skrivelse til Mini- 59