Forskønnelsen_1926

set »Forskønnelsen«s Bestyrelse drage i Leding for Kravet om, at Museet skulde Hyttes til Frederiksberg og rejses dér som et Bygværk i Tidens suveræne Aand — for ikke at bruge et saa farligt Udtryk som Stil. Men det tør nok siges, at »Forskønnelsen«s Besty- styrelse ikke vilde være blevet ene om Budet; det er selvindlysende, at Indsamlingstan­ ken vilde være blevet slaaet ned af et Haglvejr af Projekter, og at de forskellige Inde­ havere at den eneste rette Løsning vilde have indviklet sig i en Nærkamp med al mulig Udsigt til at overbevise Publikum om det umulige i overhovedet at komme til Sagen. Det var denne Fare, der blev undgaaet ved at tage Indsamlingen først. Men Indsam­ lingen fik ogsaa en anden Betydning. Idet Udsigten til, at den økonomiske Sikring af Sagen rykkede nær, opstod der ganske naturligt hos Initiativets og Sagkyndigliedens Mænd en Trang (il at gøre denne økonomiske Sikring frugtbringende saa hurtigt som muligt; det havde Hast med at faa Museets uvurderlige Samlinger betryggede, det skyldte man ogsaa Bidragyderne, det havde de uimodsagt Krav paa. Og saaledes avlede Initia­ tivet til Indsamlingen nyt Initiativ, og ganske naturligt samlede Overvejelserne sig om den Tanke at bevare Nationalmuseet paa dets historiske Sted. Saaledes niaatte det komme; besynderligt, at nogen har kunnet vente sig andet, har kunnet være blind for, at i Vrimlen af Flytte-Projekter vilde Befolkningens Følelse for Nationalmuseet søge Hvile just dér, hvor Befolkningen gennem Menneskealdre bar fundet Museet. Det er rigtigt nok, at »Forskønnelsen«s Bestyrelse har udpeget et andet Sted; men lad Foreningens Medlemmer udtale sig, og man vil faa noget andet at høre. Havde Be­ styrelsen ikke med en ilde anbragt Selvmodigbed undladt at høre det raadgivcnde Ud­ valg, vilde vi sikkert ogsaa fra denne Forsamling have hørt interessant Nyt. Og ganske vist er Brygger Vagn Jacobsen, der sidder i »Forskønnelsencs Bestyrelse, ogsaa For­ mand for Landsindsamlingens Arbejdsudvalg, og Hr. Jacobsen bar her i Bladet udtalt sig mod Bevarelsen af Museet paa dets gamle Sted. Men at Hr. Vagn Jacobsen er i Over­ ensstemmelse med sig selv, er en Kendsgerning af rent personlig Natur, ikke en Kon­ statering af nogen i Arbejdsudvalget fremherskende Anskuelse. Og rent bortset fra Kor­ porationers og Personers Synspunkter — i denne Sag gælder det først og sidst om at an­ vise den Løsning, der er i væsentlig Overensstemmelse med Nationens Sind og Bevidst­ hed, og som opfylder de museumstekniske Betingelser for Sikkerhed, og som kan til­ vejebringes indenfor et rimeligt Tidsrum og for de Pengemidler, der staar til Baadighed. For Nationen vil det uden al Tvivl være en fuldgyldig Ordning, at Nationalmuseets Nytid skabes ved organisk Udvikling, stedligt og arkitektonisk, af det gamle Museum. Det kan gøres under Sagkundskabens Garanti og med fuld Tilslutning fra de Mænd, huis Indsats har haft afgørende Betydning for den Samling om Sagen , der har faaet sit kontante Udtryk i en Nationalgave paa halvlredie Million Kroner.*) Saa er der nu kun tilbage at undersøge, om de rent materielle Forhold kan indordnes under en tilfredsstillende Løsning, og om vore Arkitekter i saa Fald er deres Side af Opgaven voksen. Det er det, der skal undersøges, det er beret Resultat — positivt eller negativt — tiltrænges, og tiltrænges snarest muligt. Kan Prinsens Palæ og dets Omgi­ velser opfylde Forudsætningerne foren Nationalmuseet og Nationen værdig Fremtid? Lad os dog faa dette Spørgsmaal besvaret; lad Opgaven blive stillet, lad Konkurrencen sætte ind. Alle vil være enige om, at den Afgørelse, der saa skal træffes, maa være alsidigt og fuldstændigt betryggende, give enhver rimelig Sikring for, at det, hvortil Millionerne er givet, bliver baade Pengene og Offerviljen værd. Og viser det sig, at dette ikke i fuldt Maal kan opnaas — nuvel, saa vil alle bøje sig for Nødvendigheden af at give Nationalmuseet et andet Hjemsted. Men der maa stiles lige og i det hurtigst mulige Tempo mod en principiel Afgørelse. *) Fremhævet af os. ¡{ed. 5 7